Om dette arrangement

Tid
11:30 - 12:30
Pris
Kr. 50,-
Bibliotek
Sted / Rum
Store sal
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Tendenser og Debat

De raske unormale?

28.09.24
Hvad er normalt?

De fleste vil på et tidspunkt i livet matche kriterierne for en psykiatrisk diagnose. Alligevel har vi som samfund travlt med at dele folk op i normale og unormale. Men kan man 'skrælle' en diagnose af og finde en såkaldt normalitet, eller er vi nu engang dem vi er, med de diagnoser vi har? Og hvordan udfolder man og arbejder med psykisk sygdom og psykoser i skriften og i kunsten?  

Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen har selv som helt ung fået stillet diagnosen angst og depression og har gennem sit voksenliv været nysgerrig på både sit eget mentale helbred, men også andres psykiske lidelser og det behandlingssystem, man bliver en del af. Hun har skrevet essays og artikler om emnet, og i 2018 udkom bogen ‘En flod skal være i bevægelse’, der bygger på erindringer og samtaler om angst og depression. 

Mikkel Rasmussen er speciallæge i psykiatri, medlem af partiet Psykiatri-Listen i Region Midtjylland, talsperson for aktivistgruppen 'Værdig Psykiatri for Alle' og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

I denne samtale vil de to blandt andet tale om forholdet mellem ‘det raske’ og ‘det normale’, og om holdninger og forventninger til psykisk sygdom, både hos den lidende og hos behandleren. Samtalen modereres af kulturformidler Noa Kjærsgaard Hansen.

     

    Hearts & Minds er en sundhedsfaglig vidensfestival  arrangeret af Folkeuniversitetet i Aarhus.

    Se hele programmet for Hearts & Minds her

     

    Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning er festivalens hovedarrangør.

    Foto: Anne Lise Marstrand-Jørgensen (fotograf Sara Galbiati, Gyldendal Media 2022) og Mikkel Rasmussen (billede fra Psykiatri-Listen)