Bibliotekaren anbefaler

”Virkeligheden er tynd som papir” – Anbefaling af Bruno Schulz’ Kanelbutikkerne.

Jeg er meget optaget af glemte eller oversete kvalitetsværker, der sjældent opdages af den brede offentlighed. Her er Schulz’ forfatterskab oplagt som repræsentant.

”Kanelbutikkerne” består af en række korte noveller, som dog på sin vis hænger sammen i et hele, men uden noget reelt plot. Fortælleren er en dreng og rammen er hans jødiske familie, deres store labyrintiske hus og byen, de bor i. Især faderen og dennes mentale ustabilitet portrætteres, men Schulz blander realismen med fabulerende indslag, så man som læser accepterer de særheder faderen finder på igennem historierne, som finurlige indspark. Det er ikke som sådan en gængs sygdomshistorie.

Bogen er spækket med sære karakterer og skøre begivenheder. Som i titelfortællingen, hvor drengen tager på tour de force igennem byens gader og butikker, ”Kanelbutikkerne” (navnet skyldes deres farve), som kun har åbent om aftenen og handler med alskens rariteter.

Det er svært at gengive Schulz’ særegne stil og syrede univers. Man bør selv læse den og hente det ud af den, man nu kan. Der er nogle helt klare paralleller til Franz Kafkas værker, men de virker ikke helt så programsatte.

Kort om forfatteren: Bruno Schulz (1892-1942) var ikke kun forfatter, men malede også billeder, som på sin vis passede godt til den syrede stil han også havde på skrift. Han nåede desværre kun at udgive to bøger inden han blev likvideret under 2. verdenskrig af en tysk officer.

Hans anden bog ”Sanatoriet under timeglasset” (også fortællinger) er ligeledes udkommet på dansk, ligesom den (meget) korte novelle ”Kometen” er udkommet for sig.

1 bog, 100 skæbner – Anbefaling af Peer Hultbergs Byen og verden

Hermed en anbefaling af Peer Hultbergs ”Byen og verden”, som han vandt både Kritikerprisen og Nordisk Råds litteraturpris for.

Peer Hultberg eksperimenterede i sine romaner konsekvent med skønlitteraturens rammer og i ”Byen og verden” har Hultberg gjort det igen på original facon. Bogen består af 100 tekster, som hver især udgør en fiktiv persons biografi over et par sider. Rammen er Hultbergs barndomsby Viborg. Det kan lyde trivielt eller uoverskueligt med sådan 100 personers liv ridset op i så kort tekst, men det har faktisk den stik modsatte effekt. Man kan da lige kan snuppe ”et liv” mere.

Når man kommer længere ind i bogen, begynder nogle af de personer, der før har været omtalt at dukke op igen i andre sammenhænge. Det fungerer rigtig godt og giver en meget levende tekst.

Så bogen har ikke nogen egentlig hovedperson. Den er nærmere et slags vy og tidsbillede over Viborg, som alle, der er vokset op et sted i provinsen, vil kunne genkende noget fra. På meget lidt plads formår Hultberg at tegne interessante og sjove, men også tragiske og triste livsbilleder. Der er det hele, ligesom med virkelighedens skæbner.