Børn, forældre og ordblindhed
I Aarhus har vi fået mange henvendelser fra frustrerede forælde til ordblinde børn. De har efterlyst viden og indsigt i ordblindhed, og værktøjer til at kunne hjælpe deres børn på vej. Vi har derfor lagt en del kræfter i at skabe arrangementer for forældre og børn.
Kursus for ordblinde børn 6. - 10. kl.
Arrangementet tilbyder, at børn kan komme på et kort kursus i hjælpemidler sammen med deres forældre - så forældrene på den måde, også får indsigt i værkstøj og herved bedre kan støtte deres børn.
Kurset blev afviklet af elever fra Kragelund Efterskole, der er en ordblinde efterskole.
Eleverne fortalte først deres egen historie og deres erfaringer med det at være ung og ordblind. Herefter var der én efterskoleelev til én familie. Familierne havde medbragt deres eget udstyr, så hjælpen passede til den enkeltes situation og hjælpemidler.
Arrangementet varede 4 timer.
Arrangementet blev skabt i samarbejde med Kragelund Efterskole.
Vores indsigt:
Det var en rørende eftermiddag, hvor der både blev givet viden, men også delt historier om svære oplevelser.
Der var en fantastik stemning, og det gav på alle måder mening.
Vi havde familier, der var kørt fra Nordjylland for at deltage.
Der var plads til 20 deltagere, og der var udsolgt.
Forældre til ordblinde børn
I samarbejde med Netværkslokomotivet afviklede vi et arrangement med fokus på forældre til ordblinde børn.
Elever fra Kragelund Efterskole fortalt deres historie, og hvordan de oplever, at man bedst støtter og takler udfordringerne for sine børn.
To repræsentanter fra PPR i Aarhus Kommune fortalte om muligheder, rettigheder og lovgivning.
Christina Bock gennemgik og viste hvordan man kan bruge sin mobil til at klare hverdagen som ordblind.
Der var mulighed for at få stillet spørgsmål og få hjælp til, hvor man henvender sig for mere viden eller støtte.
Der var 60 forældre, og arrangementet var udsolgt.
Arrangementet blev skabt i samarbejde med netværkslokomotivet, PPR Aarhus, Kragelund Efterskole.
Vores indsigt:
Arrangementet er i princippet et koncept, som netværkslokomotivet afvikler flere steder.
Det var dog vigtigt for os, at få det fokuseret, så vi dels havde fokus på Aarhus og de vilkår, der arbejdes med her, og dels at arrangementet ikke var med til at skabe mere frustration i forhold til at oplyse om muligheder og rettigheder, som ikke kunne effektueres på skolerne i praksis.
Vi havde derfor ønsket at fagpersoner fra Aarhus Kommune var repræsenteret, samt unge, som kunne give indsigt på en anden måde.
Det var en virkelig god aften, med gode indsigter, og hvor erfaringer og muligheder blev delt.