Samfundsvidenskabelige databaser til din opgave
For at få adgang til de digitale kilder, skal du bo i Aarhus Kommune OG være oprettet som låner på biblioteket for at bruge dem.
Bor du ikke i Aarhus, så tjek biblioteket i din hjemkommune – de giver måske adgang til de samme kilder.
Er du endnu ikke låner, kan du oprette dig her med MitID.
Hvis du er under 18, kan du kun blive oprettet som låner ved fysisk fremmøde på biblioteket med en udfyldt forældreerklæring
Har du brug for hjælp til at komme igang og finde litteratur og kilder?
Book en bibliotekar.
Bibliotekaren guider dig frem til, hvilke databaser du har mulighed for at søge i, og giver dig vejledning til din søgning.
Send os en mail på: dokk1-voksen@mkb.aarhus.dk med en grundig beskrivelse af dit emne, så vender vi tilbage til dig med henvisninger til relevante digitale indgange og kilder.
Europa World Plus er en central informationskilde til ajourført information om verdens 9 regioner og med information om mere end 250 lande og landeområder.
Med Ebook Central giver Aarhus Kommunes Biblioteker dig mulighed for at gå på opdagelse blandt over 32.000 engelsksprogede e-bøger i fuldtekst inden for alle fagområder - primært fra engelske og amerikanske forlag.
Gale In Context: High School indeholder mere end 1200 forskellige tidsskrifter og aviser, samt biografier, analyser, udvalgt kildemateriale, oversigter m.v. og er en god hjælp til opgaveskrivning i gymnasiet.
Gennem Det Kgl. Bibliotek har du adgang til en række spændende historiske samlinger digitalt. Søg bl.a. i billedarkiver, historiske bogsamlinger og gamle danske aviser.