75-året for Anne Franks død
Anne Franks historie
Den tyske pige Anne Frank (1929-1945) måtte under Anden Verdenskrig gå under jorden med sin jødiske familie. Efter lidt over to år blev skjulestedet afsløret af nazisterne. Beboerne blev sendt til forskellige koncentrationslejre, og kun Annes fader, Otto Frank, overlevede.
Mens Anne levede i skjul, skrev hun dagbog, som efter hendes død blev udgivet og siden er solgt i over 31 millioner eksemplarer.
I temaartiklen "Anne Franks dagbog" på Faktalink kan du læse meget mere om Anne Franks liv, tilblivelsen af dagbogen og den betydning, den stadig har.
Læs den fulde artikel på Faktalink
Læs eller lyt "Anne Franks Dagbog"
Anne Frank kaldte sin dagbog for Kitty. På første side skriver hun om sit håb for dagbogen: "Jeg håber, jeg vil kunne betro alting til dig; det har jeg aldrig før kunnet gøre til nogen, og jeg håber, at du bliver mig en god støtte."
- Anne Franks dagbog
Den unge jødiske pige Anne Franks (1929-1945) dagbog om sine sidste år fra juni 1942 til august 1944, da hun, sammen med sin familie og en anden jødisk familie, skjulte sig i en bagbygning i Amsterdam under den tyske besættelse.
Lån "Anne Franks dagbog" som ebog eller lydbog på eReolen
- Anne Franks dagbog – den uforkortede originaludgave : optegnelser fra baghuset 12. juni 1942-1. august 1944
Den uredigerede udgave af Anne Franks dagbog med optegnelser, som ikke var med i tidligere udgaver. Da dagbogen udkom, havde Annes far udeladt nogle mindre flatterende notater om forældrenes ægteskab, forholdet til moren og Annes seksualitet. Man skal kende de forskellige udgaver af dagbogen godt for at opdage forskellen.
Lån "Anne Franks dagbog - den uforkortede originaludgave" som ebog på eReolen
- Anne Franks dagbog som graphic novel
Det lyder som en umulig opgave men ikke desto mindre lykkes Ari Folman med at genudgive Anne Franks berømte dagbog som graphic novel.
Lån ”Anne Franks dagbog : graphic diary” på eReolen
Læs en anmeldelse af tegneserien på Litteratursiden
Levende billeder: "Anne Franks rejse"
Dokumentarfilmen "Anne Franks rejse" fortæller i en sjælden afdæmpet, men samtidig effektiv stil historien om Anne Franks korte liv. Filmen opsøger de steder, Anne Frank levede: Frankfurt am Main, Amsterdam, Auschwitz og Bergen Belsen, hvor hun døde af sorg og udmattelse i 1945. Bytrafikken glider nu travlt forbi de huse, hun boede i, og landskabet er groet henover gerningsstederne for den systematiske udryddelse af den jødiske befolkningsgruppe, som Anne Frank tilhørte. På lydsiden fortæller Jesper Christensen Anne Franks historie, og en pige på hendes alder læser uddrag af den verdensberømte dagbog.
Se filmen ”Anne Franks rejse” på Filmstriben (kan ses på biblioteket, når vi åbner igen)
Oprindeligt skrevet af lineh, Aalborg Bibliotekerne.