Skal vi være pennevenner?
Kære Pennevenner
Har DU lyst til at dele dine tanker med en anden, så hjælper vi med at finde en penneven til dig.
Vi har allerede modtaget nogle fine breve, tak for dem! Læs dem og skriv til os, hvem du kunne tænke dig at skrive med, så formidler vi kontakten mellem jer.
Ønsket med pennevenner er, at i får mulighed for at dele jeres tanker, drømme osv. i en tid, der kan være lidt svær og ihvertfald anderledes for os alle. Så formålet er at hjælpe hinanden på vej. Derfor opfordrer vi til, at tonen i jeres breve er i samme ånd.
Skriv til lma@aarhus.dk med navn på den, du gerne vil skrive med samt din egen emailadresse.
Har du lyst til at lave opslag må siden, kan du stadig nå det. Skriv et par ord om dig selv; hvad du laver og tænker på i denne tid og send til lma@aarhus.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Halløj derude
Hvor længe kan man vente nu? Alting er stadig i gang for mig, har næsten vænnet mig til konstant at se mit eget fjæs i de evige Skype sessions, lever i pendulfart mellem kæresten og bofællesskabet, har privilegiet af at have paranoia over stadig at gå på arbejde. Min søster begynder på medicin på mandag - det stopper hendes mavesmerter, men det gør den lille virus dødelig.
Er dit liv i gang, eller bare vendt på hovedet? Er du lige så forvirret som mig? Ved du heller ikke hvor bange du skal være mere?
Lad høre fra dig.
Luftkrammer herfra x
Jeg kæmper med motivationen til at få lavet de få ting, jeg rent faktisk skal. Det er som om, at det at lave ingenting avler mere ingenting. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke bare kaster alt min energi i mine afleveringer, når nu jeg for første gang har tiden til det. Men så er der jo kommet en ny serie på Netflix der er dum, men åbenbart ikke dum nok til at jeg ikke binger den på en dag. Og så kunne det jo faktisk være sjovt at lære at strikke. Og sy. Så pludseligt har jeg bestilt garn og stof for hundredevis af kroner til projekter, som kan distrahere mig, fra alt det der ikke fungerer i den her tid. Jeg glæder mig til at byen åbner – jeg synes det er pinligt, at jeg glæder mig til det. Men det er et samlingspunkt for mine venner og jeg, og jeg elsker at danse og grine og vågne dagen efter og opleve det hele igen gennem venindesnak og insta-stories. Jeg keder mig, og jeg savner mine venner, der lader til at lave lige så lidt som mig, men alligevel altid have travlt. Jeg har aldrig travlt, så derfor har jeg for meget tid til at tænke over alle de ting jeg skal ændre på og gøre bedre, når det her er overstået. Bekymringer over fremtiden kan pludseligt fylde meget, når der ikke er noget vigtigt der distraherer. Der er så meget jeg skal nå!
Tanker fra pige 24 år
Kære Penneven,
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Både til dig og på min eksamen i litteraturhistorie. Jeg skriver om breve. Kender du den franske brevroman Farlige Forbindelser fra 1782? Der er også blevet lavet film om den, mest kendt er den fra 80’erne med bl.a. John Malkowitch i hovedrollen, ”Dangerous Liaisons”. Mændene har hvide pudrede parykker på og kvinderne er i nogle KÆMPE kjoler. I dag opdagede jeg at der også er lavet en kinesisk udgave. Men du har sikkert dit eget at tænke på. Lige nu fylder den her eksamen bare så meget for mig. Jeg har en følelse af, at det ikke kommer til at gå – at det hele går galt. Det er så hulens svært og jeg kan ikke koncentrere mig, jeg kan ikke forstå de engelske akademiske tekster, jeg skal bruge.
Jeg håber, at du ikke har ondt i ryggen. Hvad gør du for at få det godt i kroppen? Går du i skoven? Træner du eller dyrker yoga? At gå en tur er ofte det eneste jeg kan samle mig op. Eller, nu er jeg faktisk også begyndt at meditere. Jeg har det egentlig OK, jeg er bare pessimistisk lige nu, fordi jeg ikke har skrevet noget ordentligt på opgaven hele dagen. Jeg siger hele tiden til mig selv: det skal nok gå. Og det skal det fandme nok. Hvis du har brug for at høre det, så læs:
Det skal nok gå. Det lover jeg!
KH din penneven
For tiden tuller jeg rundt på bare fødder på kollegiet, hvor jeg bor - udendørs såvel som indendørs. Jeg sover længere end normalt, følger med i æbletræernes blomstringsproces og prøver at finde på aktiviteter, hvor skærmen ikke er en præmis - derfor; papmaché, collager, skriveøvelser, etc. Jeg tror, at jeg efterhånden har fundet en god måde at være i pandemien på. Jeg tænker på tiderne, der kommer, hvor museerne, bibliotekerne, teaterene åbner op igen glædes og mindes midlertidigt om alle de oplevelser jeg nåede forinden.
Pige, 23 år