Ebøger og lydbøger til de store børn

Af Anonym (ikke efterprøvet)
03.07.20
Husk, at børnene kan læse ebøger og lytte til lydbøger på eReolen Go.

Selvom skolen holder lukket, behøver bøgerne (og iPad'en) jo ikke at stå og samle støv. eReolen Go er bibliotekernes app med lydbøger og ebøger til børn i aderen 7-14 år. Appen kan downloades i Appstore eller Google Play.

Tag biblioteket med i lommen

Med eReolen Go får børnene adgang til 13.800 ebøger og 6.400 lydbøger direkte fra telefonen eller tabletten. Men foruden ebøger og lydbøger finder de også en række podcasts, som er rettet mod børn.

Appen er proppet med inspiration til, hvad børnene kan læse. Blandt andet kan de gå på opdagelse i digitale boghylder inden for en bestemt genre samt at afgrænse sin søgning på lix-tal. Appen indeholder desuden en ny lydbogsafspiller med hastighedsjustering og sleeptimer.

Hvordan bliver man bruger på eReolen Go?

I Aarhus Kommune er alle folkeskoler tilmeldt, så børnene kan låne med UNI-login - ellers kan man også bruge sit login fra folkebiblioteket.

Sommeren over er kvoten for UNI-login sat op til 6 ebøger og lydbøger i Aarhus Kommune.

Tags