Prototypetest af kunstformidling
I efterårsferien prototypetestede vi en ny idé sammen med Dokk1s brugere: En kunstskattejagt og samtalestarter til otte udvalgte værker i Dokk1.
Vi faciliterede drop-in workshops, hvor brugerne først prøvede en nip-napper, der fungerede som et skattekort til kunsten. Derefter snakkede vi med deltagerne om deres oplevelser og indsamlede brugbar viden til at videreudvikle formatet.