En kalak i evig eksil
Efter at jeg er dykket ned i dette forfatterskab, er jeg bange for, at jeg aldrig vil komme op fra dette inspirerende nordiske hav igen. Kim Leine er uden tvivl min nye yndlingsforfatter.
Kim Leine har indtil nu skrevet fire romaner, deriblandt debuten fra 2007, som er erindringsromanen Kalak. Bogen blev mit første intense møde med Kim Leines forfatterskab, og jeg slugte siderne råt på få dage. Hurtigt blev jeg viklet ind i en verden, hvor fiktion og virkelighed ikke er til at skille ad. Hovedpersonen deler fornavn med forfatteren, og de autentiske beretninger ligger sig tæt op af Kim Leines egen livshistorie. Universet i Kalak favner bredt, både mentalt og geografisk. Vi følger hovedpersonen Kim gennem ungdom til voksenliv. Den unge Kim møder vi i foråret 1978 i København, hvor han er rejst fra sin mor i Oslo, hjem til sin homoseksuelle far i København. Far-søn forholdet udvikler sig hurtigt i en incestuøs retning. ”Med en varm og blød hånd rører han ved min skam”. Kims skæve forhold til hans far og sex bliver en form for skæbnegrundlag for hans voksenliv.
”Som regel ligger jeg på sofaen i hjørnestuen og læser med propper i ørene, for at lukke alt ude, ikke mindst min far, beskytte mig mod at blive vævet ind i hans snakken, fedtet ind i hans seksualitet og alt det han står for.”
Kalak skildrer, hvordan Kims incestuøse traumer følger ham ind i voksenlivet, helt op til Grønlands nordlige kyster.
Grønland er nemlig stedet, hvor Kim føler sig allerbedst tilpas og mest hjemme i sjælen. Konsekvenserne for hans eksil til Grønland bliver et afsavn til familien hjemme i Danmark, bestående af konen Lærke og børnene Marie og Johannes. Kim stræber efter at blive en vaskeægte Kalak. Som sygeplejerske i Grønland føler han, at det er dér, han lever.
Kim bevæger sig flygtigt mellem den geografiske trekant, Norge, Danmark og Grønland, som aldrig synes at ophøre i hans indre rejsekort. Han er en rodløs mand i Norden, med hang til den grønlandske kultur og levestil, hvor alkohol, stoffer, damer og kulde bliver en overhængende livsstil på den hvide ø. ”Oslo ligner et maleri af Munck, men Skriget er inde i mig.” Han kæmper mod sig selv og sine indre dæmoner. ”Sengen er de smertefulde betroelsers domæne, natten en god lytter”. Igennem bogen tumler Kim med tanken om, at hans løse forhold til damer og sex er hans fars skyld. Gennem brevkorrespondancer med faderen får han endelig konfronteret sin far med denne skam, som han går rundt med.
Jeg tror, at min begejstring for Kalak kommer sig af den måde, hvorpå Kim Leine formår at udforme et trist og tabubelagt univers igennem smukke og intelligente ordsnørklerier. Kim Leine har sans for ord. Det triste indhold kombineres med en smuk form, og på den måde tilføres sætningsmalerierne en særlig gennemslagskraft. Kim Leine formår i forlængelse heraf at flette litterære og musikalske referencer ind i mellem incest og skam. Kim Leine har læseren i sin magt.
Jeg er netop gået i gang med at læse den omtalte historiske roman Profeterne fra evighedsfjorden (2012), og allerede efter et par sider er jeg endnu engang fanget i hans litterære net. Endnu en intelligent beretning er kommet fra Kim Leines hånd, og jeg kan ikke vente med at udforske resten af bogen, og formegentlig får jeg tygget mig igennem mange flere i fremtiden.