Grafiske fortællinger
I denne station arbejdes der med at gentænke temaer og formater på forskellig vis, imens der arbejdes med forskellige medier.
Et godt eksempel er aktiviteten Fiskepigen, som tager udgangspunkt i Søren Jessen dystopiske fremtidsfortælling, hvor det er muligt at spille bogens hovedperson digitalt, mens en anden person kommunikerer med hende.
Sammen kan deltagerne digte videre på bogen handling, slutning og tematik. Således kombinerer aktiviteten interviewhåndværk, klimadebat, deep fakes og etik ved brug af teknologi samt historiefortælling.
Aktiviteten tager udgangspunkt i teknologien motion capture, hvor en given persons bevægelser via webcam overføres til en digital figur eller person. På den måde kan der skabes fortællinger på kanten af det virkelige og det digitale liv.
”Jeg så den der digitale version af ”Fiskepigen”, og det var dælme spændende. Det var en prototype, javel, men den kunne alligevel noget. […] fortalte også om planerne for den videre udvikling af projektet. Det lød vildt. Og vildt spændende. Så thumbs up herfra […]”
Søren Jessen, Forfatter til ”Fiskepigen” under ALBUS børnelitteratur festival i 2020
Kontakt
Lisbeth Mærkedahl
Projektleder for IRIS og bibliotekar på Dokk1
lma@aarhus.dk
Vil du vide mere om vores arbejde med det naturvidenskabelige lab, eller har du spørgsmål til undervisningstilbudene, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har gode ideer til videreudvikling og nye prototyper.