Kend dit bibliotek
Målgruppe: 4.-6. klasse
Kend dit bibliotek er en grundlæggende orientering om biblioteket og materialesamlingen.
Besøget kan tilrettelægges efter lærerens ønsker og klassens behov, men vil typisk indeholde:
- Dialog om biblioteket og de muligheder, det rummer
- Rundvisning
- Introduktion til bibliotekets hjemmeside med fokus på at lære at finde frem til relevant litteratur.
- Evt. introduktion til eReolen GO!, Filmstriben og Faktalink
- Tid på egen hånd til at udforske biblioteket og materialerne
Formål og fokus:
- Eleverne får kendskab til biblioteket og dets muligheder
- Eleverne lærer at søge efter og finde relevant litteratur
Forberedelse: Der er mulighed for at eleverne får lavet lånerkort. De skal blot medbringe sundhedskort samt indmeldelsesblanket, som forældrene på forhånd har udfyldt og underskrevet.
Sted: bibliotekerne i Beder-Malling, Gellerup, Hasle, Højbjerg, Lystrup, Risskov, Sabro, Solbjerg, Tilst, Tranbjerg, Viby og Åby
Tilmelding: direkte til biblioteket eller Mette Balle Christensen, cbme@aarhus.dk