Skolernes seriefestival
Skolernes Seriefestival strækker sig over hele november måned med kick-off i Dokk1 under THIS 2023.
Eleverne prøver kræfter med serieproduktion
Skolernes Seriefestival dykker ned i, hvordan man skaber de historier, vi alle ser dagligt. Serier er blevet kulturelle bindeled og reference for de unge. Det er det, de fordyber sig i på daglig basis på diverse streamingtjenester, sociale medier og tv.
Aktiviteter
Skolernes Seriefestival starter med et kick-off i Dokk1’ Store sal. Under kick-off vil eleverne høre mere om at producere serier samt deltage i en workshop, hvor de selv prøver kræfter med at optage og redigere indhold, som de selv skaber. Udgangspunktet for indholdet er Jonas Risvigs populære ungdomsserie Zusa, som man kan se på YouTube.
I løbet af november arbejder de tilmeldte klasser med det tilhørende undervisningsmateriale, som består af videoessays med ung-til-ung-formidling, som er let forståeligt – og som kan tilgås alle steder fra.
Formål
Skolernes Seriefestival sætter fokus på og uddanner fremtidens historiefortællere. Ved at lade de unge allerede fra folkeskolealderen prøve kræfter med at producere de historier, de hver dag kommer i berøring med, kan de tidligere få en forståelse for, hvordan de selv agerer som kulturforbrugere – og måske en dag selv blive producenter af kultur.