Tre forskellige fuglearter
Tre forskellige fuglearter

Ordet Fugl af Nikola Davies. Illustreret af Abbie Cameron

26.06.24
Hvad er en fugl? Det giver zoolog Nicola Davies svaret på i den fine billedbog ’Ordet Fugl’.

’Fjer og næb, rede og vinger. De basker og flakser og stemmerne klinger…’ Der er selvfølgelig tale om fugle. Men en fugl er ikke bare en fugl! Nogle er små, kun ca. 10 cm lange med hurtige vinger, mens andre ikke kan flyve, er større end et menneske, og kan lægge æg, der kan veje op til ca. 1500 g!

Nogle fugle lever i træerne, andre svæver over havet. Der findes fugle, der udelukkende er aktive om natten, og nogle hvis reder er de smukkeste kunstværker. Både næb og fødder er også vidt forskellige. Spidse næb kan prikke, mens er gode til at finde føde i vandet med. Fuglefødder ligner også langt fra hinanden. En type fuglefødder er helt eminente til at få kroppen til at glide ubesværet gennem vandet, mens andre er forrygende til at gribe et bytte med. Fugle er lige så forskellige som mennesker.

Nikola Davies og Abbie Cameron skildrer på virkelig fin vis fuglenes mangfoldighed, så også de små ned til ca. 4 år kan følge med. Det er skønt at teksten er på rim, da det skaber et dynamisk sammenspil i en højtlæsningssituation. Rimene leverer masser af interessant fakta, og de smukke illustrationer understøtter teksten og understreger pointerne.

Materialer