Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Salen
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Musik

Oplev legendarisk optageteknik og koncert med Joby Fox

16.11.24
Få indblik i optagelsesprocessen, når Henrik Øvad afprøver den gamle mikrofonteknik "DECCA TREE," som man indspillede i halvtredserne - oplev livekoncert med Joby Fox og hør efterfølgende den indspillede optagelse.

Arrrangemenetet vil starte med en introduktion til mikrofonerne indspillet og bygget af Henrik Øvad. I dette tilfælde vil en “DECCA TREE” opsætning være hovedkilden til indspilningen. Efterfølgende vil Toby Fox og Jens Nørgaard på kontrabas, samt gæstemusikkere starte koncerten og optagelsen. Til sidst vil der så være mulighed for at lytte til indspilningen.

Mere om optageteknikken:

Et Decca tree er 3 mikrofoner løftet flere meter op som regel positioneret lige over dirigenten, det skaber et meget bredt stereo perspektiv med et center signal som er kompatibelt med mono. Selvom der er 3 mikrofoner er ordet “tree” ment som et træ, da de lydteknikere som improviserede sig frem til systemet mente at opstillingen lignede et juletræ. Idag har stort set alle klassiske musik indspilninger fra den periode til i dag Decca opstillingen som hovedelement, hvorefter der suppleres med mikrofoner på de enkelte grupper af musikere for at balancere lydbilledet.

Også stereo båndmikrofonen, som er endnu ældre af oprindelse er en fantastisk teknik til at få virkeligheden ud i højttaleren. Den såkaldte Blumlein stereo opstilling er meget livagtig, og kan benyttes som eneste mikrofonkilde til alt fra orkester musik til bands. "OneMic - the minimalist recording series" på YouTube, er et godt eksempel på hvor langt man komme med kun en stereo båndmikrofon.

Joby Fox

Joby Fox er sangskriver, musiker og fortæller. Oprindeligt fra Belfast i Nordirland, hvor han betragtes som en af efterkonflikten ‘s store autentiske kunstneriske stemmer.
Som kunstner favner han bredt men altid med rødderne solidt plantet i Irland.

Et barn af borgerkrig og uroligheder i Nordirland, hvor han som teenager tit stod forrest i kampen mod uretfærdighed og militær, har han fra tidlig alder og igennem sit virke som kunstner måtte forholde sig til livet og de helt store spørgsmål og udfordringer. Som han selv siger blev musikken både hans redning og hans våben.

Joby's smukke men ofte hårdtslående og hudløst ærlige musik har banet vejen for en spændende karriere på frontlinien. Joby har haft en lang karriere internationalt. Han skrev sin hjembys uofficielle hymne, "Belfast", der toppede Irlands hitlister, og han har arbejdet med kunstnere som Steve Earle og Lee "scratch" Perry blandt mange.

I Danmark har Joby spillet med Pligten Kalder (Torben Steno / Johan Olsen) på deres 2019 tour i Danmark, hvor han blev taget rigtig godt imod. Joby og hans musik var med i DR1's 'Anne og Anders i Brexitland' I 2014 åbnede han for FN's første internationale fredsfestival i Hong Kong, og har senest spillet i New York City, Woodstock, og i Mellemøsten.