Visne kronblade af Embryu

Nil er en lille fe, der bor sammen med en sine artsfæller. Hendes bedste ven er Coco, og en dag er de to venner taget ud, for at plukke blåbær. Coco mener, de skal plukke de bær ved søen, der ligger et stykke væk, men Nil plukker istedet løs i det nærliggende krat, som er alt for tæt på menneskene. Pludselig fanges hun af tre drenge, der hiver hendes vinger af, og løber deres vej. Da hun vender tilbage til de andre feer, bliver hun smidt ud af fællesskabet, da hun ikke længere ’er en rigtig fe’. Nil må nu klare sig alene, og hun er både rædselsslagen og dybt ulykkelig. En dag møder hun Coco, som desperat har brug for Nil, men hun kan ikke hjælpe hende. Depraveret og ødelagt søger Nil længere ind i skoven, hvor hun til sin store overraskelse møder en, der rummer hendes mangler og svigt.

En hjerteskærende mørk fantasyfortælling om svigt og misforståelser, det fører til at den lille fe uden vinger smides ud af fællesskabet. Hun forstår ikke drengenes ondskab, og ligegyldighed overfor det de har gjort. Bogen peger også ind i menneskenes arrogance overfor andre levende væsner.

Nil bliver ydermere svigtet af sine venner, da hun er allermest sårbar, og hun svigter selv, da det gælder liv og død. Men efter frygtelige prøvelser rejser hun sig af asken, nærmest som Fugl Føniks.

De mangainspirerede illustrationer er holdt i s/h, hvilket forstærker følelsen af at være helt alene i en virkelig mørk skov. Drengene er tegnet helt grå med store uhyggelige øjne, så de nærmest ligner filmudgaven af Gollum fra ’Ringenes herre’. De små feer og dyrene er enormt udtryksfulde, og jeg er overbevist om, at fortællingen vil være ret populær blandt læsere fra ca. 12 år.