Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – ”søde fyre” der slår fra sig

Shane Black blev først kendt som manuskriptforfatter til flere af start 90’ernes største actionfilm (Dødbringe våben 1-2, The Last Boy Scout, The Last Action Hero og The Long Kiss Goodnight). Hans manuskripter var ofte karakteriseret ved historier, hvor to hovedpersoner bliver venner, har hurtig, vittig dialog, i et labyrintiske kriminalplot, der ofte forgår ved i juletid. Han debuterede som instruktør i 2005, med den coole Noir-krimi Kiss Kiss Bang Bang. Senere fulgte Iron Man 3 i 2013 og dagens anbefaling, The Nice Guys fra 2016.

1977 i Los Angeles. Holland March (Ryan Gosling) arbejder som privatdetektiv. Han får til opgave at finde pornostjernen Misty Mountains, hvis tante påstår hun har set Misty i live, efter hun burde være død i en bilulykke. March finder ud af der er en forbindelse til den unge kvinde Amelia, som har lavet eksperimenterende film sammen med Misty.
Men Amelia vil ikke findes og sender den hårdtslående problemløser Jack Healy (Russell Crowe) efter March, for at skræmme ham fra at forfølge hende. Men da Healy opsøges af 2 andre skumle fyre, der også er på jagt efter Amelia, slår Healy og March sig sammen. Og snart har de flere døde på samvittigheden, korrupte politikere, der tilbyder dem penge for glemme det hele og en lejemorder i hælene.
En 70’er actionfilm lavet i 2016, med masser af humor, sarkasme, action og smæk for skillingen.

The Nice Guys - Main Trailer [HD]

Se filmen på filmstriben.

 

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

Materialer