Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – Til minde om Milos Forman

Instruktøren Milos Forman døde d. 13. april, 86 år gamle. Forman mistede begge sine forældre i koncentrationslejren Auschwitz, under 2. verdenskrig. Han begyndte sin filmkarriere i Tjekkoslovakiet og var en del af
den tjekkoslovakiske nybølge med bl.a. Sorte Peter (1964) og Brandmænd i fyr og flamme (1967). Men efter ”foråret i Prag”, i 1968, flygter Forman til USA.

I USA laver Forman få, men hvad i dag ses som klassisk film, bl.a. Hair (1979), Valmont  (1989), Folket mod Larry Flynt (1996) og Man on the Moon (1999). Han vandt også to Oscars for Bedste instruktion for henholdsvis Gøgereden (1975) og Amadeus (1984). Alle film der er et gensyn værd.

På filmstriben ligger Milos Smídmajers dokumentarfilm om Forman, Milos Forman: What Doesn’t Kill You fra 2009. I denne film vender Forman hjem til sit fødeland for at belyse, hvordan Tjekkiets historie og instruktørens personlige fortid har farvet hans værker. 

Miloš Forman - What doesn't kill you Trailer ENG subtitles

Se filmen på Filmstriben.

Følg bibliotekar Mette Kirkegaard Jensens anbefalinger af film og få en advis på "Min konto", når der er nyt. Det er en del af de nye muligheder der er kommet på aakb.dk, læs mere om det her.

Filmstriben kan nu ses med alle browsere. Du kan anvende Google Chrome, Firefox, Edge og Safari
(Internet Explorer anbefalers ikke.)

Materialer