Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – historien om et band

For få dage siden meddelt Liam og Noel Gallagher, at de efter 15 år var klar til at begrave stridsøksen og endnu engang tage på turne med Oasis. Derfor er dagens anbefaling Mat Whitecross dokumentar Oasis - supersonic (2016)

Oasis - supersonic er historien om bandet fra Manchester der blev et af verdens mest spillede, skandale-ombruste rockbands og soundtrack for en hel generation. Filmen dokumenterer bandets vej fra starten i 1991 til de nu legendariske og rekordsættende koncerter i Knebworth Park i 1996.
I centrum for det hele står naturligvis brødrene Liam og Noel, der sammen finder den musikalske opskrift på 90’erne med hits som Wonderwall, Don’t Look Back in Anger og Champagne Supernova, og som skabte kaos og skandaler, hvor end Oasis turnerede. Filmen giver et unikt indblik i brødrenes vanvittige had-kærlighedsforhold, der drives af jagten på berømmelse, rivalisering, druk og stoffer, men også af respekt for den enes geniale evner som komponist og den andens talent som forsanger og provokatør.

En spændende indblik i en del af nyere musikhistorien. Bandet (og især brødrene Gallagher) opføre sig vanvittigt, men musikken er fantastisk. Også kan man jo drømme om forsoningen holder helt til næste sommer, og det bliver muligt at få en billet.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben

 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer