Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – romantiske madkasser i Mumbai

En af Indiens og Bollywoods store filmstjerne Irrfan Khan tabte desværre kampen til kræft, i slutningen af april. Irrfan Khan spillede med i både indiske, engelske og amerikanske film. Mange vil nok huske ham bedst i rolle som politiinspektør i Slumdog Millionaire.
I dagens anbefaling The Lunchbox (2013) spiller Irran Khan enkemanden Saajan, en ensom mand på vej på vej på pension. En dag modtager han, ved en fejl, en anden mands madpakke. Madpakken er fra Ila, der prøver at genskabe kontakt til sin fraværende ægtemand, gennem nye spændende opskrifter. Ila og Saajan begynder at korrespondere gennem noter i madkassen og udvikler et uventet venskab, der får dem til at revurdere deres liv og valg.

Filmens instruktør Ritesh Batra vil først lave en dokumentarfilm om Mumbais Dabbawala, et madpakkeleveringssystem, der levere varm mad (fra hjemmet eller en restaurant) til de mange kontorarbejder i byen. Men under sin research blev han i stedet inspireret til at skrive denne film.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben
Materialer