Fredagsanbefaling
Amerika har fået en ny præsident. Men skønt præsidenten skifter, forbliver personalet det samme.
Det er idéen bag Lee Daniels The Butler (2013). Inspireret af den virkelige historie om en Butler, der var ansat i Det Hvide hus gennem 34 år.
Forest Whitaker spiller Cecil Gaines, en afroamerikanske mand, der har overlevet bomuldsplantagen i Georgia, hvor den hvide ejer skød hans far. Han kommer væk fra plantagen i slutningen af 30’erne. Ved et held får han arbejde på et hotel og bliver oplært som tjener og butler. Gennem anbefalinger kommer han snart til et hotel i Washington DC. Han bliver gift og får 2 sønner.
Og i 1957 får han ansættelse i Det hvide hus, hvor han arbejder de næste 30 år. Cecil Gaines betjener 7 præsidenter, pligtopfyldende og diskret. Men ude i verden kæmper afroamerikanerne for deres menneskerettigheder. Og især hans ældste søn vælger at gå ind i kampen. En kamp der skaber stor konflikt mellem far og søn.
Filmen er en tur gennem USA's nyere historie med kendte skuespiller i, mere eller mindre vellykkede, portrætter af skiftende præsidenter.
Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben