Fredagsanbefaling
Koreansk Park Chan-wook flytter Sarah Waters roman Rænkespil fra1860’ernes London, til 1930’ernes japansk besatte Korea. Men beholder det skjulte, erotikken og mysteriet om hvem der snyder hvem, i dagens anbefaling The Handmaiden (2016).
En svindler. der bruger navnet Grev Fujiwara, planlægger at forføre den rige arving Lady Hideko, og derefter sende hende på et sindssygehospital og overtage hendes formue – en formue han kun kan få finger i, hvis de er gift. Han hyrer lommetyven Sook-hee til at optræde som Hidekos tjenestepige (Handmaiden) og opmuntre hende til at gifte sig med ham. Men i stedet forelsker Sook-hee sig i Lady Hideko, og det bliver svært for hende at gennemføre planen. Men hvem er det i virkelighed, der snyder hvem?
Sarah Waters roman er også blevet filmatiseret, som en miniserie på BBC i 2005
Se filmen på Filmstriben
Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredagsanbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til bibliotekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på www.aakb.dk/section/film