Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film – Langsomt fremadskridende drama

Dagens anbefaling har stor glæde af canadiske kvinders kunstneriske kreativt. Filmen bygger på Miriam Toews roman og er instrueret af Sarah Polley. Anbefaling er Women talking (2022)

I et dybt religiøst samfund mødes en gruppe kvinder (for at tale). Flere af samfundets kvinderne og børn er om natten, med hjælp af bedøvelse, blevet udsat for gentagne seksuelle overgreb fra samfundets mænd. Flere af mændene er blevet anholdt, og resten er taget til byen for at hjælpe med kautionen. Kvinderne har nu 2 dage til at bestemme om de, som deres tro ligger op til skal være tilgivende, tage kampen op eller ligefrem flygte?
Afstemningen bliver lige mellem ”at tage kampen op” og ”at flygte”. Derfor bliver 11 kvinder udpeget til at tage den endelige beslutning. August, samfundets skolelærer og en af de eneste tilbageværende mænd, slutter sig til kvinderne for at nedskrive hvad der bliver sagt, da ingen af kvinderne har lært at læse eller skrive.
En stærk film om tro, magt, solidaritet og overlevelse. Med et langsomt, men inciterende fortælletempo
Filmen og bogen bygger på virkelige hændelser hos en ultrakonservativ mennonitterkoloni i Bolivia, hvor kvinder og børn i 2005 blev bedøvet og udsat for overgreb.

Se en trailer til filmen
 

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film

Materialer