Foto: Jeremy Bezanger / Unsplash

Livets gang i skoven

Af Anonym (ikke efterprøvet)
08.10.21
Oplev regnskov vokse i dokumentaren ‘Once upon a forest’. Denne smukke kunstfilm inviterer ind i regnskoven og dens svimlende skønhed og giver et indblik i skovens økosystem, dyrene og alt det, som har betydning for, at en regnskov kan leve og overleve.

I Danmark har vi ikke regnskov, men efteråret er en god tid til at gå ture og opleve de danske skove klædt i smukke efterårsfarver.

Vi har samlet et udvalg af film fra Filmstriben, der foregår i skoven, hvor livet ofte er et spørgsmål om overlevelse på naturens egne betingelser.

Once upon a forest

Filmen inviterer tilskueren til en aldrig før set verden af naturlig undren og svimlende skønhed. For første gang vil vi være i stand til at se en regnskov vokse foran vores øjne.

Amazonia 

Da den tamme abe Saï styrter ned i junglen, er han tvunget til at klare sig selv. For at kunne overleve i junglen, må han lære junglens regler.

Into the forest 

Samfundet er kollapset, og søstrene Nell og Eva lades alene tilbage i et afsidesliggende hus i skoven. De to må nu tilpasse sig de nye livsvilkår og kæmpe mod overgreb, sult og sygdom.

Regnbueaber 

En kvinde og en mand begiver sig ud i skovene for at begynde et nyt liv i pagt med naturen. Vi er ikke længere i naturens tidsalder, men i menneskets. Der er nu kun en vej tilbage til naturen, eller som der står på et banner i filmens begyndelse: "Organic Revolution".

The survivalist 

I en verden med sult prøver en mand at overleve ved at dyrke en jordlod dybt inde i skoven. Da to kvinder opdager hans gård, er hans eksistens truet.

Udflugt 

Ægteparret Michael og Sara har aftalt, at de under en romantisk picnic skal have sex i det fri. Midt i det hele bliver de afbrudt af to forbipasserende mandlige strandgæster, som kommer med lumre bemærkninger. Sara reagerer voldsomt på dette, og situationen eskalerer. Det, som startede som en uskyldig udflugt i skoven, udvikler sig til noget ganske andet.