6 dårlige råd til konfirmationstalen

For mange unge er konfirmationstalen den første store tale - og hvem husker ikke den allerførste gang? Det er jo en del af at blive voksen.

Nu er det lige straks non- og konfirmationstid, og for mange har forberedelserne længe været i gang til den store dag. Det handler på mange måder om at være godt klædt på, der er så mange ting at tænke på – også når det kommer til konfirmationstalen. For det kan altså virkeligt tage pusten ud af selv den bedste fest, når talerne – og de andre indslag i øvrigt – slet ikke spiller.

Vi har vel alle sammen oplevet det på ét eller andet tidspunkt til én eller anden fest, at der er en gæst, som slår på glasset og rejser sig op og åbner munden, og så føles det som om, at tiden går fuldstændigt i stå i al for lang tid, imens alting bare bliver mere og mere pinligt og tåkrummende.

For i størst mulig udstrækning at undgå, at I oplever noget lignende til jeres forhåbentlig på mange andre måder mindeværdige fester, så får I lige her en top-6-liste med dårlige råd til konfirmationstalen. Altså på ingen måde det, som I skal gøre, men det som I helst skal forsøge at undgå:

6: Jo længere en tale du holder, desto mere imponerede bliver tilhørerne

Medmindre du er enormt god til at holde tale, så forholder det sig snarere modsat: Jo længere en tale du holder, desto mere irriterede bliver tilhørerne. Der skal jo også være plads under festen til at snakke sammen, nyde den gode mad, pakke alle gaverne op og danse.

5: Hvis du er lidt nervøs, så kan det hjælpe at drikke sig mod til

Mennesker som giver dig dette råd, ynder ofte også at fortælle, at de store musikere stort set altid går påvirkede på scenen, og det er noget af en fordom, og i øvrigt forholder det sig ofte sådan – det har flere af os desværre oplevet ved selvsyn og til stor skuffelse (kroneksemplet er vel Red Hot Chili Peppers til flere Roskildefestivaler) – at når de gør det, så totalsmadrer de som regel selv det bedste materiale.

Hvis du er lidt nervøs, så kan det i øvrigt heller ikke anbefales, som man hører så tit, at forestille sig, at ens ’publikummer’ er nøgne. Det lægger snarere kun et ekstra lag af nervøsitet til, hvis man står der og kigger ud over en skare af både nære og fjerne familiemedlemmer i alle aldre i Eva- og Adamskostume.

Det, der snarere hjælper, er at bevæge kroppen lidt op til, nogle gode dybe vejrtrækninger og et glas vand.

4: De bedste taler er fuldt improviserede på stedet

Nej, formår man at improvisere sin tale på stedet, og bliver den bare nogenlunde tålelig, så er man en super god taler – for det er virkeligt svært at improvisere. Faktisk er der mange af de kunstnere, der giver udtryk for, at de improviserer, som har forberedt langt det meste af indholdet på forhånd. Det er en ordentlig mundfuld at kaste sig ud i – og risikoen for, at man taber tråden et sted og får sagt noget, som måske kan misforstås, og som man senere fortryder, er betragtelig.

3: Det er ligesom i ens kærlighedsliv – sidespringene er det, som giver gnisten

Også et klart nej her!

De bedste taler er modsat tilpas korte, fokuserede og med et klart og tydeligt budskab. Som man sikkert har hørt fra sin dansklærer på et tidspunkt, er det ofte en fordel at holde den røde tråd. Går talen af for mange sidegader så at sige, så taber man hurtigt mange af tilhørerne. Det vil ofte være en god idé at starte med at sige det, man virkeligt gerne vil sige først – budskabet – og derpå komme med nogle få velvalgte eksempler, som fint illustrerer, hvorfor det forholder sig sådan.

2: Man bør aldrig tage højde for, hvad de andre før én selv, fortæller i deres taler

Nej, det bør man altid tage højde for. Den tale, man holder, bliver en del af et samlet program. Så det handler om, at din tale skiller sig ud fra mængden. Hvad er lige præcis dit forhold til hovedpersonen? Hvad vil lige præcis du gerne rose, hylde og komplimentere personen for som forælder, som storebror, som ven, kæreste etc.? Og som konfirmand hvad vil du gerne sige tak for til dine forældre, søskende, venner mm. – og måske også af de ting, som er blevet nævnt i talerne og sangene til dig i løbet af dagen?

1: Talen er ikke kun til hovedpersonen

Jo, til sådan en dag som denne, der er den.

Det kan virkelig blive pinligt og underligt, hvis man helt glem-mer hovedpersonen, fordi man måske i virkeligheden holder talen, fordi man gerne vil vise sin begejstring for, at man er blevet inviteret med til festen af sin gode ven, konfirmandens far, og det så kommer til at blive ham, alt i talen handler om. Nej, talen skal tale til konfirmanden (medmindre vi snakker om konfirmandens tale – og så og dog ville det måske alligevel være et friskt pust, hvis konfirmanden rejste sig op og takkede og lovpriste sig selv).

Jeg håber, at I kan bruge de dårlige råd til noget – og lige meget, hvor meget man bestræber sig for at gøre det bedst muligt, så sker der naturligvis alt muligt på dagen, og når man står deroppe og måske bliver lidt nervøs – og er man lige ved at miste den, så vil mit bedste råd være at forsøge at finde tilbage til ens budskab til hovedpersonen.

Og ja, det er sådan det går – hvis det her havde været en tale, så havde den været alt, alt for lang.