Nordisk Råds Litteraturpris 2015 fandt sin vinder
Nordisk Råds Litteraturpris, der hylder nordiske, skønlitterære værker, så dagens lys i 1962 og har siden været uddelt til en perlerække af nordens dygtigste forfattere. Heriblandt svenske Kerstin Ekman for "Hændelser ved vand" i 1994, Klaus Rifbjerg for "Anna (jeg) Anna" i 1970 og finsk/estiske Sofi Oksanen for "Renselse" i 2010. Den sidste dansker, der nåede helt til tops, var Kim Leine med sin "Profeterne i Evighedsfjorden". Det gjorde han i 2013.
Den fornemme pris skal bl.a. styrke interessen for nabolandenes litteratur her i Norden, og med prisen følger, hvad der svarer til 350.000 danske kroner.
I år var det altså Jon Fosses tur. Fosse, der i sin trilogi stiller skarpt på det helt unge par Asle og Alida. Første bog "Andvake" har tydelige referencer til juleevangeliet. Trilogien har generelt flere bibelske referencer og går hånd i hånd med en forfatter, der for nylig er konverteret til katolicismen. En forfatter med pietistiske forældre.
Du kan læse meget mere om Jon Fosse her.
Mere om Nordisk Råds Litteraturpris kan du læse her.
Jon Fosse's bøger kan du låne ved at klikke på den ønskede titel herunder.
Skrevet af maivi, Faaborg Midtfyn Bibliotekerne.