Onsdagsanbefaling

Året er 1849, og i Sankt Petersborg går den 28-årige Fjodor Dostojevskij gennem sneen på vej mod sin henrettelse. Han blev fængslet for at konspirere mod tsaren, og sad først fire år i tugthus. Hans dødsdom er del af et fupnummer, så han benådes’ og sendes i fangelejr i Sibirien i de næste seks år. Romanen fortælles gennem Dostojevskijs tilbageblik. Barndommen med brødrene, den strenge temperamentsfulde lægefar, der lagde stor vægt på at adskille sig fra arbejderne, og på sin elskede blide mor, som han mistede tidligt i sit liv. Dostojevskijs tanker glider tilbage til årene på ingeniørstudiet og sin fars død, som han følte stor skyld over, men også på berømmelsen han opnåede med udgivelsen af ’Stakkels mennesker’, hvori han udtrykker stor forståelse for de fattige, og på anmeldernes hårde dom over hans næste fortælling ’Dobbeltgængeren’. Årene i Sibirien er frygtelige, og da Dostojevskij igen begynder at skrive, ansætter han den unge Anna Grogorjevna til at stenografere, og selvom hun ikke er så nem at skræmme, er Dostojevskijs fortællinger så rædselsvækkende, at hun stiller spørgsmål ved, hvordan et menneske kan eksistere i den verden han har indeni. Men hun bliver redningen der kan rumme hans kaos, spillelidenskab og vanvid. Dostojevskij afskyede kapitalismen, og satte spørgsmål ved religion. Han spillede, blev forgældet, var oprørsk, tidligere straffefange, epileptiker og havde et kompliceret forhold til sin omverden. Der kunne skrives meget mere om denne udgivelse. Chantal Van den Heuvel har skrevet en utrolig fin og alvorlig biografi, der løfter Fjodor Dostojevskij ud af kløerne på elitelæserne, og forærer den barske fortælling om hans liv, sammen med en forståelse for baggrunden af hans værker til alle. Med de mørke farver indfanger Henrik Rehr Dostojevskijs formørkede sind, og ved at tilføre forskellige nuancer af rød, gul og brun, forstærkes de stemningsfulde og indimellem nådesløse figurer, de golde barske landskaber og i glimt hovedpersonens forvrængede opfattelse af byen.