På eReolen kan du finde Jane Austen på dansk
Fornuft og Følelse
'Fornuft og følelse' fra 1811 er den første bog, Jane Austen fik udgivet. Den starter med en nøje gennemgang af den økonomiske katastrofe, der rammer de to søstre, Elinor og Marianne, deres mor og lillesøster, da deres far dør. Hans søn af første ægteskab arver deres ejendom, Norland Park, og stort set hele deres livsgrundlag forsvinder, da den nye ejer rykker ind, og de bliver tvunget ud af deres hjem og økonomisk trygge tilværelse.
> Læs anmeldelsen på Litteratursiden
Northanger Abbey
Klassiker om en ung, romantisk, naiv pige fra landet med en overspændt fantasi. Bogen er den mest humoristiske af Jane Austens romaner. Den blev først udgivet i 1818 efter forfatterens død, men er faktisk skrevet tidligt i forfatterskabet.
17-årige Cathrine debuterer i selskabslivet, forelsker sig, besøger et gammelt abbedi og lader fantasien løbe løbsk, inspireret af samtidens skrækromaner,
> Læs anmeldelsen på Littertursiden
Stolthed og Fordom
Hertfordshire i 1800-tallets England danner ramme om Jane Austens romantiske roman 'Stolthed og fordom', der foregår dengang et blik var nok til at få et hjerte til at smelte. Stolthed og Fordom er fra 1813 og anses som Jane Austens mest populære roman. Det skyldes ikke mindst figuren Mr. Darcy, som er romanens mandlige hovedfigur og arketypen på den romantiske helt. Stolhed og Fordom er filmatiseret adskillige gange.
> Læs anmeldelsen på Litteratursiden
Overtalelse
Den unge Anne Elliot accepterer et frieri fra den unge søofficer Frederick Wentworth, men bliver talt fra at gifte sig med ham af sin snobbede familie, fordi de ikke mener han er det rigtige match for en Elliot af Kellynch Hall, familiens herresæde. Efter mange trængsler får Anne sin søofficer til sidst. 'Overtalelse' er den sidste roman Jane Austen nåede at færdiggøre, inden hun døde 41 år gammel i 1817.
Emma
Engelsk herregårdsroman fra begyndelsen af 1800-tallet om den smukke og velhavende Emma, der er så optaget af at spille Kirsten Giftekniv for andre, at hun er nær ved at forpasse sin egen chance for at opleve kærligheden.
> Læs anmeldelsen på Litteratursiden
Lady Susan, The Watsons, Sandition
3 små ufærdige romaner udgivet undet ét:
- 'Lady Susan' er fra Jane Austens meget unge år. Hun skrev den allerede i 1795, men den udkom først mange år efter hendes død, i 1871. Romanen handler om den udspekulerede og aldeles skrupelløse heltinde, lady Susan, der leger med mænds følelser.
- 'The Watsons' er en fragmentarisk og delvis ufærdig roman om den åndrige heltinde Emma Watson, der finder sine ægteskabsmuligheder begrænset af fattigdom og stolthed.
- 'Sandition', der er skrevet i de sidste måneder af Austens liv, er sat i scene i en nyetableret badeby og indeholder et prægtigt persongalleri bestående af en blanding af hypokondere, spekulanter og andet godtfolk.
Du kan hente bøgerne direkte fra eReolen herunder:
Skrevet af subuus, Københavns Biblioteker.