Skal 2020 være kreativitetens år?
Den skønne julemåned, hvor vi mødtes til gløgg og hjemmelavet julepynt, er slut. Årets fest med glimmer, glitter og nytårshatte er overstået, og et nyt år er i gang. Ikke kun et nyt år, men et helt nyt årti.
Nytårsaften betyder for mange et tilbageblik på året, der er gået og chancen for at ændre noget ved sig selv, sin hverdag, vaner eller lignende i det kommende år.
Mange har i julemåneden fundet tættere sammen med dem, de holder af og sammen pyntet både juletræ og hjem med alverdens hjemmelavede kreationer. Måske der endda lå hjemmelavede julegaver under juletræet lavet til lige netop dig.
Kreativitet er lig med hygge, fordybelse, nærvær, samvær, ro og meget, meget mere. Så hvorfor ikke lade dit nytårsforsæt være, at få mere kreativitet ind i dit liv?
På Aarhus Bibliotekerne kan du snuse til mange forskellige kreative retninger indenfor både strik, syning, kodning, 3d printning og mange andre håndværk. Det hele kan findes her på hjemmesiden under fanen DET SKER - sæt flueben i "Kunst og kreativitet".
Er du mere til at udforske på egen hånd, kan du med fordel dykke ned i de mange bøger om emnet, både litteratur bag om kreativitetens mange fordele samt diverse håndarbejdsbøger i alverdens genrer.
Godt nytår