Skrivekollegiet
Har du lyst til at skrive sammen med andre, så opret et værelse i det digitale skrivekollegie og flyt ind. Det er anonymt og du bestemmer selv om du skriver som dig selv eller opfinder en fiktiv person. Har du ikke lyst til selv at skrive er du også velkommen til bare at kigge ind og læse med.
Skrivekollegiet ’Oasen’ er et online kollektivistisk skrivefællesskab, hvor du har mulighed for anonymt at deltage i en kreativ proces, dele egne tekster og læse og kommentere på andres. På skrive-kollegiet der er mulighed for at dele tekster inden for alle genrer og at eksperimentere og lege med identitet og selviscenesættelse.
Flyt ind på kollegiet – sådan gør du:
Scan QR koden eller følg linket: https://padlet.com/jkovdal/6bmylo5n183zv247
I ’køkkenet’ kan du chatte med de øvrige beboere.
Klikker du på ’Tilføj en sektion’ længst til venstre opretter du et nyt værelse, hvor du kan flytte ind. Under alle indlæg er det muligt at kommentere.
Husk at du selv bestemmer om du skriver som dig selv eller opfinder en fiktiv person.
Skrivekollegiet er udviklet og realiseret af Juliane Moser Bøhme, Helle Irene Thede Johansen, Johanne Ruby Nielsen, Johanne Kovdal Olesen og Jonas Skov Pedersen, der alle læser litteraturhistorie ved Aarhus Universitet. Konceptet er en del af projektet ’Litteraturen som upoleret spejl’ hvor unge udvikler litteraturformidling til unge.
Har du kommentarer til konceptet er du velkommen til at sende dem til lkg@aarhus.dk. Mrk. Mailen ’Skrivekollegiet’.
Se nogle af de andre koncepter her.