Jeg anbefaler hermed
Er du en af dem, der simpelthen ikke kan få nok af bjældeklang, julenisser og sne (ja, den lader godt nok vente på sig, men alligevel), så er december lige en måned for dig. Herfra, hvor min verden går, er det eneste, der indikerer jul et mere eller mindre julestemningsforladt kalenderlys, samt en række eksamensdatoer, der i takt med at måneden skrider frem, langsomt passeres. Men når det så er sagt, så indbyder december til indendørshygge med stearinlys og gode bøger. Selv har jeg tænkt mig at læse Primo Levis Vidnesbyrd fra Auschwitz.
Senere får jeg måske endda taget mig sammen til at læse nogle af de værker, som jeg bør få læst, men som af en eller anden grund aldrig kommer ned fra hylden, men i stedet blot står og kigger monarkisk ned på mig.
Har man lyst til at læse en sjov og godt skrevet fortælling, så kan jeg anbefale Mikael Niemis Populærmusik fra Vittula (2002), der handler om drengen Matti, som bor i Nordsverige tæt på den finske grænse. Læseren tages med ind i Mattis hverdag, hvor stolte traditioner til hver en tid holdes i hævd af familien! Men Matti vil hellere spille rockmusik. Dette fører til utroligt humoristiske sammenstød (især under bryllupper, fødselsdage og andre familiebegivenheder, hvor den
hjemmebrændte sprit finder vej til ganerne).
En anden roman, man med fordel kan gå i gang med, er Oscar Wildes Billedet af Dorian Gray (1890) – en af mine favoritter! Den unge og smukke Dorian Gray får malet sit portræt og opdager i den forbindelse, hvilke ydre kvaliteter han besidder. Men ungdom og skønhed er forgængelige faktorer, eller? Konfronteret med forfald og forgængelighed ønsker Dorian Gray, at billedet ældes i stedet for ham – ja, han vil tilmed give sin sjæl i bytte for evig ungdom og skønhed. Ønsket opfyldes:
Dorian Gray forbliver ung og smuk. Men maleriet er blevet et billede af Dorian Grays sjæl og for hver synd han begår, bliver maleriet mere og mere frygtindgydende at se på. Fantastisk roman, intet mindre! Romantikkens bloddryppende spøgelse er her endnu en gang på spil.
Er romaner ikke noget, som man har lyst til at begive sig ud i, så kan se nærmere på Lone Hørslevs digtsamling Lige mig (2007). En spændende digtsamling, der bl.a. udforsker hverdagsliv, globalitet og identitet. Særligt holder jeg af digtet ”Man kan ikke få en anden til at male sit selvportræt”, som på sin egen spidsfindige måde undersøger selvportrættet. Eller portrættet. Eller hvad jeget nu bestemmer for, at det ender med at blive.
Her var i hvert fald et par bud på læseoplevelser, som jeg mener, at man med største fornøjelse kan bruge juletiden på at læse. Nu vil jeg vende tilbage til mit overfyldte skrivebord og glæde mig over, at den sidste eksamen snart er fortid.