Refleksioner om lydfortællinger med børn i et kreativt læringsperspektiv

15.10.21

I maj 2021 afsluttede vi projektet Auditiv litteraturformidling for de 3 – 7-årige.

Projektets hovedformål har været at skabe nye formidlingsformater med lyd som omdrejningspunkt.

Sammen med en lille flok børnehavebørn og børnebogsforfatter Annie Bahnson udviklede vi et format, hvor børnenes fantasi og stemmer er det bærende element.

Forløbet strakte sig over to workshops

Til den første workshop blev en gruppe børn præsenteret for et fiktionsunivers med en kort storyline. Børnene skulle herefter være med til at udfolde fiktionsuniverset og bruge deres fantasi til at fortælle historien færdig.

Til workshop nummer to skulle formidleren på forhånd have sammenfattet børnenes input og skrevet historien færdig.

Herefter var det børnenes opgave at lave de forskellige lyde og sige replikker for at få sat konkrete auditive spor i den færdige lydfortælling.

I CLRG (Creative Learning Research Group) arbejder vi med en hands-on tilgang til læring og læreprocesser, og Auditiv litteraturformidling for de 3 – 7-årige taler ind i denne tilgang på flere forskellige planer. Under skabelsen af en lydfortælling indtræder børnene i en designproces, hvor deres fantasi, deres stemmer og de lyde, de kan producere med objekter, er det materiale, de bygger med.

“The having of wonderful ideas is what I consider to be the essence of intellectual development. And I consider it the essence of pedagogy to give [the learner] the occasion to have his wonderful ideas, and to let him feel good about himself for having them."

- Eleanor Duckworth, The Having of Wonderful Ideas

I forlængelse af ovenstående citat kan man sige, at formidlerens opgave er at skabe et mulighedsrum, hvor børnene kan agere og føle sig trygge til at udtrykke og lege med deres mange idéer. Det er ikke slutproduktet, der er vigtigt, men selve processen, hvori børnenes mange idéer opstår og kommer til udtryk. Det handler om at lege og eksperimentere med fiktion og lyd.

Børnene tildeles agency og bliver kompetente til at realisere og udtrykke deres egne idéer og dette kan bidrage til den proces eller tilgang til børns læring, som Claudia Giudici og Paola Cagliari kalder Det kompetente barn.

“By “competent child” we mean a child who is endowed very early with exploration systems making him active, curious, attentive to the world; a child with a mind provided with endless learning possibilities, a plastic mind that changes and takes shape through learning.

[…] By “competent child” we mean a child able to assign complex meanings and able to create his own images and mental representations, symbolic representations that are mental structures making possible processes like the creation of metaphors.”

- Claudia Giudici og Paola Cagliari – Pedagogy has children’s voice: The educational experience of the Reggio Emilia municipal infant-toddler centres and preschools.

I CLRG-gruppen prøvede jeg forløbet af på mine kollegaer og til trods for, de er voksne (sådan næsten), kunne formatet stadig få lov at leve – dog på lidt anderledes vis. Men vi var enige om at denne måde at arbejde på ikke kun begrænser sig til små børn, men sagtens kan tilrettelægges til andre målgrupper.

Forløbet kræver meget af de deltagende, og vi diskuterede udfordringen i at få deltagerne i gang og få dem til at føle sig trygge og inspirerede uden samtidig at lægge ord eller lyde i munden på dem. En perfekt balance mellem open-ended og close-ended er nøglen til at dette format fungerer. Hver en gruppe og hvert et barn er forskellige og tænker og reagerer derfor forskelligt – så en standardiseret opskrift kommer vi nok aldrig frem til.

Fremfor at forberede sig i uendeligheder og jage den perfekte opskrift, er det i højere grad formidlerens opgave at være plastisk og adaptiv i forhold til deltagerne og være til stede og udforske sammen med dem, kunne tage styring, når der er behov for det, og kunne give slip, når legen og idéerne sprudler.