Hvor får du dine nyheder fra?

Det er altid en god idé at vurdere troværdigheden af de oplysninger, du finder – uanset om du hører et udsagn, læser en artikel, søger information på en hjemmeside eller de sociale medier.

Netop i denne tid med coronavirus/COVID-19 er det ekstra vigtigt, både for vores helbred og vores dagligdag, at de informationer, vi får og følger, er troværdige og dokumenterede.

Der er mange mennesker, som for tiden deler forkerte eller udokumenterede påstande om corona-relaterede emner på de sociale medier. Det er ofte gjort med de bedste intentioner, men det ændrer ikke ved, at det, der deles, er forkert. Der er også nogle it-kriminelle, som forsøger at udnytte den nuværende krise til at lokke personfølsomme oplysninger ud af os. Det sker via mail, sms’er og falske hjemmesider. 
 
Det er derfor vigtigt, at vi som borgere forsøger at få sorteret de forkerte eller udokumenterede informationer fra, så det, vi bruger, er fra troværdige og anvendelige kilder. I denne artikel finder du en række råd og informationer, som gerne skal hjælpe dig med at gøre det. 
 
Du vil finde følgende:

• Tjekliste: Hvad skal du kigge efter, når du vurderer en kilde
• Sociale medier: Hvad gør du
• E-mail: Hvad skal du passe på
• Et udvalg af troværdige kilder til information om corona/COVID-19
• Henvisninger til et udvalg af hjemmesider og apps om kildekritik og it-sikkerhed

 
Generelt kan du gå ud fra, at offentlige organisationer er troværdige. Det samme gælder de klassiske nyhedsmedier – DR, TV2 og de store landsdækkende og lokale aviser. Mere påpasselig skal du være med de gratis nyhedssider, som er blevet meget populære på nettet, og som mange linker til på de sociale medier. Nogle af disse gratis nyhedssider har en politisk dagsorden (f.eks. Den Korte Avis og 24NYT); andre eksisterer kun for at sælge annoncer og bringer derfor mangelfuldt researchede artikler med clickbait-overskrifter, annoncer forklædt som artikler osv. (f.eks. Dagens.dk og Newsner).

Det er vigtigt at understrege, at nettet er fyldt med gode og anvendelige informationer, både på hjemmesider og sociale medier. Vi ønsker blot at give dig et redskab, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at skelne skidt fra kanel. 

Tjekliste: Hvad skal du kigge efter, når du vurderer en kilde?

• Hvem er afsenderen på artiklen, hjemmesiden eller opslaget på de sociale medier? Kan afsenderen identificeres? Er det en privat person, en organisation, en avis eller en myndighed?
• Hvad er afsenderens faglige baggrund og kvalifikationer for at kunne udtale sig om emnet? Hvilke andre sammenhænge optræder afsenderen i?
• Hvad er formålet/budskabet? Er det kommercielt, politisk eller andet?
• Bakkes udsagnet op af andre faglige kilder, eller er det udtryk for afsenderens egen mening/holdning? Får du samme information andre steder? Findes der dokumentation fra andre kilder? Er det objektivt?
• Hvilken type kilder citerer siden/opslaget fra? Er det troværdige kilder?
• Er oplysningerne opdaterede, så du ved, at de er aktuelle? Især vigtig i den nuværende situation.
• Hvordan stemmer informationerne overens med den viden om emnet, du selv har i forvejen eller får fra andre kilder – f.eks. myndigheder og medier?
• Tjek evt. hjemmesiden hos www.dk-hostmaster.dk for at se, hvem der ejer siden.
• Brug din sunde fornuft. 

Sociale medier:

Vær opmærksom på sociale medier i denne tid. Der deles en del opslag for øjeblikket med skemaer, der sammenligner symptomer på influenza og corona/COVID-19, som IKKE er korrekte. Ligeledes deles der mange opslag med kostråd, som er udokumenterede og ikke bakkes op af sundhedsvæsenet. Det er især opslag omkring C-vitaminer, som skulle kunne styrke dit immunforsvar overfor corona/COVID-19. Dette er udokumenteret. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at selv om et opslag har mange tusind delinger eller likes på Facebook, er det IKKE ensbetydende med, at oplysningerne er korrekte. Læser du opslag om corona/COVID-19, som ikke er fra myndigheder eller en anden troværdig kilde, så dobbelttjek altid informationerne. Både Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder er på Facebook, Twitter, Instagram og Youtube. Brug også ovenstående kildekritiske tjekliste ift. de sociale medier. 

E-mails:

Generelt skal du altid være påpasselig med e-mails fra afsendere, du ikke kender, eller med beskeder, som undrer dig. De fleste af os har prøvet at modtage uopfordrede mails fra afsendere, som udgiver sig for at være f.eks. vores bank eller skat. Disse mails kaldes phishing, fordi afsenderen ønsker at ”fiske” private oplysninger ud af os. Det kan f.eks. være vores cpr. nummer eller kontonummer. Denne type mails har tidligere været forholdsvis nemme at gennemskue, fordi sproget har været dårligt, men de it-kriminelle er blevet mere professionelle og dygtige. Sproget er blevet bedre, og de hjemmesider, der henvises til, ligner til forveksling de rigtige sider.

For tiden florerer der mange falske e-mails og sms-beskeder, som udgiver sig for at være fra Sundhedsstyrelsen. Typisk vil du få at vide, at der er en besked til dig fra Sundhedsstyrelsen, og at du kan læse den ved at klikke på linket i mailen og logge dig på. Siden er IKKE fra Sundhedsstyrelsen. I dette tilfælde slutter hjemmesiden, der henvises til, med domænenavnet .net og ikke .dk, som den rigtige ville gøre. Danske myndigheders og bankers hjemmesider vil som udgangspunkt altid slutte på .dk.

Derfor disse råd om e-mails: 

• Du må aldrig opgive personfølsomme oplysninger i en e-mail, heller ikke selvom afsenderen ser officiel ud. Offentlige myndigheder og banker vil aldrig bede dig om at skrive personfølsomme oplysninger i en mail. Er du alligevel i tvivl, så kontakt f.eks. din bank direkte.
• Klik aldrig på links i en e-mail, hvis du er i tvivl om hvorvidt afsenderen er den rigtige, eller hvis mailen er sendt til dig uopfordret. Offentlige myndigheder eller banker vil aldrig bede dig klikke på links, hvor du skal opgive personfølsomme oplysninger. Er du i tvivl, så brug i stedet lidt tid på at finde den rigtige side fra den offentlige myndighed, bank, e-Boks eller lignende og log dig på den vej for at se, om der er en besked til dig.
• Vær altid opmærksom på om den hjemmesideadresse, afsenderen vil have dig til at logge på, slutter med .net. I det tilfælde skal du være på vagt. Det betyder ikke, at alle adresser, der slutter på .net er farlige, men sker det i forbindelse med e-mails, hvor du bliver bedt om at opgive personfølsomme oplysninger, skal du tænke dig om.
• Vær opmærksom på stavefejl i adresserne. Et eksempel fra den virkelige verden er skatt.net i stedet for den rigtige, som er skat.dk. 
• Ser afsenderens e-mailadresse mystisk ud, så vær på vagt. Brug din sunde fornuft. 

Pixiudgave af guide til Fake News

Relevante og troværdige hjemmesider om corona/COVID-19:

Officielle myndigheder

Coronasmitte.dk er den primære troværdige kilde i denne tid. Det er en fælles side fra de danske myndigheder med information om en lang række emner, som har betydning i forbindelse med corona/COVID-19. Du kan bl.a. læse om de seneste tiltag, symptomer og få svar på spørgsmål.
politi.dk/corona 

Aarhus Kommune:

Her ligger information af lokal betydning fra Aarhus Kommune. Brug siden for at følge med i eventuelle lokale tiltag, eller hvis du som borger skal i kontakt med kommunen.
www.aarhus.dk/corona

Sundhedsstyrelsen

Information om coronavirus fra sundhedsstyrelsen. Disse oplysninger er også tilgængelige på coronasmitte.dk.
www.sst.dk/da/corona

Aarhus Universitetshospital

Er du patient eller pårørende kan du her få information om, hvordan du skal forholde dig, hvis du skal på Aarhus Universitetshospital. Informationerne gælder alle, også patienter og pårørende, hvor det drejer sig om andre sygdomme end corona/COVID-19.
www.auh.dk/om-auh/afdelinger/infektionsmedicinsk-afdeling-q/sygdom-efter-rejse/ny-coronavirus--covid-19

Udenrigsministeriet

Relevante oplysninger fra Udenrigsministeriet i forbindelse med Corona/COVID-19, f.eks. angående rejseaktivitet og danskere i udlandet.
um.dk

Sundhedsministeriet

Relevant kommunikation fra Sundhedsministeriet.
www.sum.dk

Regeringen

Officiel information fra den danske regering.
www.regeringen.dk

WHO – Verdenssundhedsorganisationen

For det internationale overblik.
www.who.int/emergencies/diseases/novel-coronavirus-2019

Til børnene

Coronavirus forklaret i børnehøjde
www.aakb.dk/nyheder/netmedier/corona-virus-forklaret-i-boernehoejde

Links med gode råd om it-sikkerhed og søgning på nettet:

Borger.dk

Gode råd om it-sikkerhed.
www.borger.dk/internet-og-sikkerhed/seks-gode-raad-til-en-it-sikker-hverdag

TjekDet.dk

Faktatjekker udsagn i den offentlige debat – lige nu med fokus på coronavirus. TjekDet er en del af mediehuset Mandag Morgen og medlem af The International Fact-Checking Network. 
www.mm.dk/tjekdet

Videnskab.dk

Artikler om videnskab, men indeholder også gode råd til at gennemskue kilder og fup på nettet og sociale medier. Har i øjeblikket fokus på Corona/COVID-19.
videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-kildekritik-og-hvorfor-er-det-vigtigt

Mit digitale selvforsvar

En rigtig god app, som løbende giver gode råd om digital sikkerhed. 
Drives i samarbejde mellem Forbrugerbladet Tænk og Trygfonden.
App’en kan hentes enten i Apples Appstore eller i Google Play til android.
Læs mere hos Forbrugerbladet Tænk: 
taenk.dk/aktiviteter-og-kampagner/apps-fra-forbrugerraadet-taenk/app-mit-digitale-selvforsvar

Sikkerdigital.dk

På sikkerdigital.dk kan borgere, virksomheder og myndigheder finde viden, vejledning og konkrete værktøjer til en sikker digital hverdag. Siden er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
sikkerdigital.dk/borger/trusler/phishing-og-smishing

Udarbejdet af bibliotekarerne Michael Høyer-Nielsen, Sara Bindeballe og Kannan Nirmalananthan