Cli-fi: Litteraturen reagerer (også) på klimaforandringerne

Klimafiktion eller Cli-fi (climate-fiction) er som sådan ikke nogen ny genrebetegnelse. Betegnelsen opstod i 1970’erne og er beskrevet som litteratur, der integrerer det videnskabelige paradigme om menneskers udledning af drivhusgasser i sit plot. På den måde adskiller cli-fi sig fra anden katastrofelitteratur, hvor en voldsom storm eller oversvømmelser er skyld i katastroferne.

Klimafiktionens potentialer?
De seneste ti år har vi set en markant stigning i værker, der tematiserer klimaforandringerne. Vi ser det i både film og skønlitteratur - og til både børn og voksne. Billedbøger der beskriver klodens udfordringer i et sprog, som børn kan forstå, og skønlitteratur til voksne, der oversætter komplekse grafer og beregninger til følelser og konkrete situationer, vi kan genkende og forstå.

Forskere mener, at netop dette er cli-fi eller klimafiktionens allerstørste styrke.

Anders Gregersen, der er klimaforsker, fortæller om to væsentlige potentialer i genren. Det kritiske og det utopiske potentiale. Det kritiske potentiale ligger i litteraturens mulighed for at flytte os i tid. Vi kan læse om noget, der foregår i fremtiden, og bøgerne kan på den måde pege på noget, der måske/måske ikke ligger ude i fremtiden, hvis vi ikke ændre adfærd.

Det utopiske potentiale ligger i det faktum, at litteraturen jo har fuldstændig frit slag til at opfinde nye verdener og måder, vi kan sanse, leve og være i verden på. Derfor kan en læseoplevelse måske skubbe os mennesker i retningen af helt nye måder at leve bæredygtigt på.

Er du blevet nysgerrig på, hvad klimafiktion er for en størrelse, så kan du gå på opdagelse i listen nedenfor. For en god ordens skyld skal det understreges, at indtil videre mener ingen forskere, at det er i litteraturen alene, vi skal finde en løsning – men inspiration kan jo komme mange steder fra.

Kilder: https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/cli-fi-litteratur-reagerer-ogsa-pa-klimaforandringer