Druk i litteraturen

Danske unge ryger ind på  en ”flot” europæisk førsteplads i druk, mens sundhedsreformen nu spiller ud med en vision om en kommende generation med mindre alkohol.

Druk foldes ud på det store lærred som i Vinterbergs film ’Druk’, der balancerer mellem procenter, der sparker gang i kreativiteten og druk, der fører til menneskelig deroute. Litteraturen lægger sig i samme spor, når alkohol er knudepunktet. Der er stor kulturel fællesskabsfølelse forbundet med det at drikke, samtidig tages der afstand fra det socialt uacceptable misbrug.

Med den autofiktive bølge går forfattere helt tæt på egne oplevelser. Der bliver gjort op med misbrug på flere måder: Børn, der er vokset op med alkoholiserede forældre, tager et opgør med fortiden. Hovedpersoner tager den smertefuld kamp mod det livslange misbrug med omkostninger for både jeget og omgivelserne.

Jesper Stein gør i sin aktuelle roman Ædru op med myten om den fordrukne forfatter og bliver i egen person ædru gennem et barsk behandlingsforløb sammen med en gruppe fiktive misbrugere. I interview siger Stein:

”For én, der lige er blevet ædru og har fået udskiftet hele sin mentale harddisk, er det voldsomme sager at se på den kultur, han selv har elsket og den litteratur han har dyrket hele livet. Og det er ikke et mildt blik, det er et opgør på linje med hans selvopgør."

Kristian Ditlev Jensen udfolder i BAR en drukkultur, der gennemsyres af alkohol i mange livsfaser, og tager den kontrafaktiske tur om, hvor galt denne kunne være gået, hvis han var fortsat med at drikke. Romanen rummer et strejf af hedonisme uden at hylde myten om, at druk fører til øget kunstnerisk inspiration.

I Danmark ser det fortsat ud til, at flertallet hylder fællesskabet og fejringer med en ordentlig brandert. Litteraturen er med til at sætte ord på de enorme personlige konsekvenser, et alkoholmisbrug kan have, og hvordan livet på den anden side kan leves uden alkohol.

Artiklen er en del af tema på Litteratursiden. Læs hele temaet her.

Foto: Henrik Ohsten og Zentropa