En ordentlig mundfuld af Lone Hørslev

Lone Hørslev har skrevet sin første novellesamling. Jeg har læst det meste af det, hun har skrevet, og jeg har været begejstret for det hele; Ærligheden og hudløsheden i skilsmissedigtene i Jeg ved ikke, om den slags tanker er normale. Det stille hverdagsdrama i Sorg og Camping. Og ikke mindst den lidenskabelige roman om Marie Grubbe Dyrets år. 'En ordentlig mundfuld' er noget helt andet, og så alligevel ikke. De tyve velskrevne noveller handler om helt almindelige mennesker og deres tilsyneladende almindelige liv, hvis der findes helt almindelige liv. Forfatteren har en særlig evne til at beskrive liv, så sorger og glæder, forelskelser og skilsmisser almengøres, så vi alle kan se os selv i en eller flere af de fiktive personer.

Der er en novelle, hvor en mor er taget alene på ferie med sine to børn. Hun er skilt og bor sammen med en til tider voldelig kæreste. Hun er forelsket i en anden, men ved ikke, hvordan hun skal gøre det forbi med sin kæreste. Nu er hun stukket af med sine børn for at give dem en god ferie, men det regner i Tyrkiet, vandrutsjebanen er lukket, hendes søn forbrænder sin hånd og hendes datter bliver forkølet. Alle vil egentlig helst bare hjem.

En anden novelle handler om en kvinde og en mand, der møder hinanden i Fakta under et voldsomt stormvejr. Lyset går ud, og da det kommer igen, bliver de enige om at drikke vin sammen. De køber vin og går hjem til ham. Først tidligt næste morgen når kvinden hjem til sin mand.

Nogle af novellerne er meget korte, nærmest bare anslag til en historie, mens andre foldes mere ud. Men jeg tror ikke, der er nogen af de tyve noveller, der ikke gav mig lyst til at læse mere. Jeg er også vild med forsiden, som er et foto, måske af forfatteren, eller i hvert fald af en kvinde med langt sort hår. Det er et foto, men det ligner et maleri af Trampedach. Det er en meget smuk forside.

Anmeldt af Pernille Lisborg, Frederikshavn bibliotek