En parallelverden, der ligger lige for øjnene af os

Som et af de første litteraturarrangementer på DOKK1 efter nedlukningen af Danmark i marts 2020, skulle alle lige finde ud af de nye rammer omkring samtalen. Håndsprit alle vegne, man måtte kun sidde på hver anden stol i salen, og der var underligt langt mellem stolene, som forfatter Anne-Sophie Lunding-Sørensen og litteraturformidler på DOKK1 Daniel Boysen sad på. Det skal dog ikke stoppe samtalen fra at køre, som om alt var ved det sædvanlige, og Anne-Sophie Lunding-Sørensen spottede hurtigt to gamle gymnasievenner i salen: ”Jeg kan se en masse mennesker jeg kender. Hvor hyggeligt.”

Litteraturen kom hurtigt i fokus, og den elskelige, storspisende hovedperson i Happy Ending, Happy Family og Happy Hour, Elvira Gregersen, lagde bunden for samtalen. Den kronisk arbejdssky Elvira, som består af 148 kg og arbejder på et bordel, bliver undervejs i bøgerne rodet ud i en slags detektivarbejde. Anne-Sophie Lunding-Sørensen beskriver hende som en ”underverdenens Miss Marple” med et stort hjerte og en stærk retfærdighedssans. Hun forsøger at gøre noget godt i verden, omend på sin egen forskruede måde. Ind imellem oplæsninger af velvalgte passager fra alle tre bøger, giver Anne-Sophie Lunding-Sørensen udtryk for, at det var vigtigt for hende, da hun skrev, at det ikke var en succeshistorie, hvor Elvira pludselig taber sig og derfor finder lykken. Elvira er vores indgang til under-Danmark, og hun er derfor en antihelt, som ifølge forfatteren per automatik heller ikke skal være en helt ren karakter: ”Jeg kan godt lide at skrive om nogen, som ingen regner for noget – jeg kan godt lide antihelten.”

Gråzonen på det pæne Østerbro

Romanerne bevæger sig i en form for gråzone, hvor det er svært at sige, hvad der er godt og ondt. Men også selve iscenesættelsen er interessant: et bordel, der ligger på det pæne Østerbro. Det er en parallelverden, der ligger lige for øjnene af os, og Anne-Sophie Lunding-Sørensen joker om sit researcharbejde ind i dette prostitution-og-rocker-miljø: ”Man kommer virkelig langt på internettet. Jeg har en meget mærkelig søgehistorik.”

Derudover kan det også siges, at romanerne foregår i en gråzone imellem alvor og humor. Med tematikker om kriminalitet, misbrug og prostitution er det en trilogi, der kunne være utrolig hård at læse, men den lukker alligevel læseren ind med humor og varme. Det er ikke sjovt, det der sker i romanerne, men det er sjovt at læse, og det kan man især høre på de passager, der bliver læst op.

Selv har jeg ikke læst romanserien, men efter besøget af Anne-Sophie Lunding-Sørensen er min nysgerrighed pirret. Jeg får indtrykket af, at uanset om man er til krimier eller mere til et humoristisk menneskestudie i mørke skæbner, så er disse romaner værd at give sig i kast med.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.