Et litterært blik på Italiens fascismeperiode

Reportagen er skrevet af Berit Kjærulff studenrede og frivillig ved Authors in Aarhus

Arrangementet foregik på italiensk, og gennem Harders løbende opsamlinger på dansk blev Pennacchis energiske talestrøm glimrende formidlet til de ikke-italienskkyndige i salen. De mange grin undervejs i Pennacchis tale afslørede dog tydeligt, at en stor del af publikummerne var flydende i italiensk, og efter foredraget måtte Harder også oversætte flere spørgsmål fra italiensk til dansk end den anden vej.

Litterære sandheder

Pennacchi talte om to af sine romaner, Mussolini-kanalen og Fascistkommunisten, der begge fortæller historien om hans familie og deres liv i Italien under fascismeperioden. Forfatteren lagde vægt på sine romaners relation til virkeligheden: "Personerne i min bog er ikke romanpersoner, de er rigtige personer," understregede han. Selvom romanerne bygger på Pennacchis eget liv, var han meget insisterende omkring, at romanerne ikke er selvbiografiske. Han pointerede dog alligevel, at han har oplevet alle hændelserne skildret deri.

Forfatteren fortalte levende om sine refleksioner over sine romaner, og især lagde han vægt på vigtigheden af, at romanerne formidler virkeligheden i alle dens nuancer. Den doktrin har han fuldt til yderste konsekvens i sin skildring af familiens historie. "Litteraturen skal være sand, og den er kun sand ved ikke at udelade noget, for når man udelader noget, lyver man også," konkluderede han. Han fortalte følgende om, hvordan hans tro fremstilling af familiemedlemmer og modvilje mod at lade noget usagt havde fået en blandet modtagelse hos Pennacchis nulevende familie og både resulteret i brudte relationer og sagsanlæg.

Der har dog ikke været tvivl hos Pennacchi om, at han måtte skrive sin families historie: "Lige fra jeg var 6 år gammel, vidste jeg, at jeg skulle skrive noget om min familie," fortalte han. Der ville gå 30 år, før han begyndte på værket, der blev udskudt, mens han skrev sine andre romaner. "Først da jeg havde skrevet Fascistkommunisten, kunne jeg skrive Mussolini-kanalen," forklarer Pennacchi. De to romaner er tæt knyttet, og først efter deres udgivelse gik det op for Pennacchi, at han med Mussolini-kanalen "havde skrevet nye kapitler til samme roman". "Jeg skriver med maven frem for hovedet, og jeg bliver ofte først senere klar over betydninger, når andre gør mig opmærksom på dem," tilføjede han.

Et nuanceret blik på historien

I løbet af foredraget blev det klart, at det ligger Pennacchi stærkt på hjerte at fremstille et ærligt og nuanceret billede af Italien under fascismen, både i hans romaner og i hans formidling af dem. Gennem romanerne præsenterer Pennacchi italiensk hverdagsliv i fascist-perioden, der indeholder samme glæder og sorger som alle andre liv uanset nationers politik. Han opfordrede publikum til at gentænke deres opfattelse af Italiens fascisme-tid ved at minde om, at den italienske velfærdsstat blev til under den fascistiske periode. I samme åndedrag tog Pennacchi afstand fra fascismen og fordømte dens diktatur og racisme, da hans pointe netop var at få publikum til at se det fascistiske Italien fra flere sider. Det vigtige, understregede Pennacchi, er at se historien i et nuanceret perspektiv og ikke blot dele op mellem de gode og de onde.

Med Pennacchis opfordring om at revidere vores historieopfattelse og huske nuancerne, var tiden for foredraget gået. Før arrangementet sluttede helt, besvarede Pennacchi spørgsmål fra publikum, som derefter kunne tage hjem meget klogere på italiensk litteratur og muligvis med en ny forståelse af livet under Italiens fascismestyre.