Forfatterportrætter: Svend Åge Madsen

28.09.21
Billedkunstner Lise Eiler portrætterer i udstillingen 'Forfatterportrætter' syv forfattere med tilknytning til Aarhus. Her kan du læse mere om udstillingen og lytte til en en kort podcast, hvor Svend Åge Madsen fortæller om sin tilknytning til Aarhus.

Svend Åge Madsen, 1939, bor tæt ved stranden i Risskov og har boet i Aarhus hele sit liv - med undtagelse af længere ophold i Bangalore, Algier og  Chicago. Han blev student fra Marselisborg Gymnasium og læste matematik ved Aarhus Universitet et par år, men skrivelysten fik overtaget. Han debuterede med en novelle i Vindrosen i 1962 og sin første roman i 1963. Det er blevet til en imponerende række romaner, og han har desuden skrevet dramatik, noveller, børne- og ungdomslitteratur - og sammen med sin kone udgivet under pseudonymet Marianne Kainsdatter.

Hør Svend Åge Madsen fortælle om sit forhold til Aarhus her

Hør Svend Åge Madsen fortælle om sit forfatterskab her

Svend Åge Madsens portræt indgår i udstillingen 'Forfatterportrætter' af billedkunstner Lise Eiler. Udstillingen kan opleves på Åby Bibliotek fra den 1. oktober til den 23. december 2021.

Portrætmaleren Lise Læssøe Eiler står bag udstillingen 'Forfatterportrætter'. Hun er selv født og opvokset i byen og uddannet på Aarhus Universitet og Aarhus Kunstskole, og selvom hun flyttede til København for mere end 20 år siden, har hun stadig et nært forhold til Aarhus.

Udstillingen ’Forfatterportrætter’ portrætterer syv forfattere. Forfatterne er bragt sammen i udstillingen, fordi de alle har tilknytning til Aarhus. De syv forfatterskaber og forfatternes alder spænder bredt, men byen binder dem sammen. Læs om de øvrige forfattere her og hør den samlede podcast, hvor mange af de portrætterede forfattere fortæller om deres forhold til byen her.