Kim Blæsbjerg vinder DR Romanpris
Af Karina Høyer
17.06.24
Lytterne og læserne har talt, og de har udpeget forfatteren Kim Blæsbjerg som modtager af DR Romanprisen i år. Lørdag eftermiddag blev prisen uddelt på Dokk1.
120 læsegrupper landet over har talt sit tydelige sprog! Det er altså Kim Blæsbjergs roman "De bedste familier" der er modtager af DR Romanprisen 2024.
Romanen blev i december 2023 læst og diskuteret blandt de mange læsegrupper og er nu udnævnt som den bedste i feltet. Prisen blev uddelt på Dokk1 og hele landet kunne følge med, da uddelingen blev livestreamet fra P1.
Det er 26. gang DR Romanprisen bliver uddelt.
De seneste fem års modtagere af DR Romanprisen:
- 2023: Keld Conradsen for bogen ’Byen og havet’
- 2022: Anne-Marie Vedsø Olesen for bogen ’Vølvens vej – Snehild’
- 2021: Anne Lise Marstrand-Jørgensen for bogen ’Margrete I’
- 2020: Carsten Müller Nielsen for bogen ’De døde fylder dagene med en smag af mønter’
- 2019: Morten Pape for bogen ’Guds bedste børn’
Kim Blæsbjerg er en del af LiteratureXchange festivalen, hvor han kan opleves d 20. juni i Skt. Marcus Kirken. (Arrangementet er totalt udsolgt, men der er mulighed for at skrive sig på venteliste)
Materialer