Kom til reception for ny aarhusiansk antologi
Antologien I bunden af busken ligger en æske indeholder tekster af forfattere fra vækstmiljøet omkring Godsbanen. Alle forfatterne er medlemmer af forskellige skrivegrupper, som Aarhus Litteraturcenter startede i 2012. Siden da er det blevet til mange forskellige grupper, der mødes ca. ugentligt for at læse hinandens tekster og hjælpe hinanden med at udvikle deres skrivekunst og inspirere hinanden.
I bunden af busken ligger en æske byder på en kakofoni af tekstuniverser; alt fra torskerognsspisende fædre, anoretiske mødre, grisetransporter, sugar mamas og meget mere. Antologien giver indblik i, hvad der rører sig i den litterære undergrund i Aarhus, og vi glæder os til at præsentere den for jer.
Vi håber at se så mange til fejringen som muligt. Der vil være lidt vådt til ganen, et udpluk af forfatterne vil læse op, og det vil naturligvis være muligt at købe bogen.
OBS! Receptionen finder sted i Vogn 1 på Godsbanen d. 3. februar kl. 16.