Kortprosa fra skriveværkstedet

Det gør allerede ondt i mit håndled at skrive så hurtigt, jeg spænder op i "AV" hele kroppen, som om jeg forventer et angreb, "AV" eller gør mig "AV" klar til angreb på noget, måske papiret, mordvåben blæk, jeg anklager Kommandant Rød i Biblioteket med en kuglepen, sådan vinder man i Cluedo, når man spiller mod sig selv, gad vide om de har brætspil her på biblioteket? Jeg har ikke skrevet "AV" længe, det var lige før jeg glemte at jeg havde ondt, men nu hvor jeg skriver "AV", kan jeg godt mærke det igen, er det så ordet, der kommer før tanken, der kommer før følelsen af at have ondt, hvad hedder en fantomsmerte, man skriver sig til at tro eksisterer, eller man skriver den, så den bliver til virkelighed ?
Nu skulle jeg skifte side og var næsten ved at miste tråden, og var lige ved at skrive “mærke tråden."
Jeg tror forresten det må hedde en “fantast-smerte”

Teksten her er et lille uddrag skrevet af Nikolaj Loufbye.

Øvelsen hed “Konstantskrift” og gik ud på at skrive uafbrudt i 30 minutter, uden at løfte hverken blyant eller blikket fra papiret. Intet var for stort og intet for småt til at blive skrevet ned. Hvsi ikke du ved, hvad du skal skrive, så skriv “jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive”
Det er en øvelse, der skal befordre mindre “selvcensur”, og sikre, at man ikke utilsigtet kommer til at formulere sig “litterært” (eller rettere: sådan som man “tror”, man formulerer sig litterært)