Kvinde, kend din kamp

08.03.19
I anledningen af kvindernes kampdag d. 8. marts har vi samlet en række udgivelser af og om stærke kvinder.

Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Og findes der nogen bedre anledning til at hylde bare nogle af alle de stærke, seje kvinder, der findes i litteraturen? Nej, vel?

Litteraturen er spækket med historier om kvindelige hovedpersoner, der sætter sig selv på spil og kaster sig ud i noget, de fleste med sikkerhed havde undgået. Vi kan læse biografier om de talrige stærke kvinder, der findes ude i verden, som hver dag tager beslutningen om at stå fast på deres og kæmpe for at gøre en forskel eller for at blive accepteret  - præcis som de er. Der er forfatterne, der tager bladet fra munden og skriver om både lette og tunge emner og kæmper for en plads på lige fod med deres mandlige kollegaer.

Kvinderne er nemlig stadig i undertal i litteraturens verden og har været det igennem litteraturhistorien. Mange mener, de er en glemt del af litteraturhistorien, og at de er underrepræsenterede i den litterære kanon, der blandt andet danner udgangspunkt for, hvad der læses i skolerne rundt omkring. Følger man med i medierne og debatten, så er der stadig lang vej at gå i den litterære ligestilling, for der er heldigvis mængdevis af stærke, seje, kloge, dygtige forfatterinder når man går på jagt i litteraturhistorien og i den kontemporære litteraturscene.

I løbet af de seneste år er der også udkommet flere antologier, der sætter spot på ligestilling, kvinders rettigheder og feminisme.

I dagens anledning har vi samlet en række af nyere udgivelser af og om stærke kvinder.

Forsideillustration fra erindringsbogen ’Let gang på jorden/Letsindighedens gave’ af Agnes Henningsen, Gyldendal 2018.

Materialer