Meter i sekundet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
17.01.23
Komedien 'Meter i sekundet' får premiere i de danske biografer den 2. februar, og vi er mange der glæder os. Hella Joof har instrueret filmen.

'Meter i sekundet' bygger på Stine Pilgaards bestseller med samme titel. Bogen handler om de små og de store kulturforskelle, der findes i det ellers så lille Danmark. Hovedpersonen er den unge kvinde Marie, der (modvilligt) involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes adfærd gør det lidt svært at skabe nye relationer. Der kæmpes blandt andet med at forstå lokale skikke og og det at tage et kørekort.

Stine Pilgaard modtog De Gyldne Laurbær 2020 og Weekendavisens litteraturpris for romanen. Den har også været nomineret til adskillige priser, heriblandt Politikens Litteraturpris, Læsernes Bogpris og DR Romanprisen.

Biblioteket har mange eksemplarer af denne humoristiske og underholdende bog, som du lige kan nå at læse, genlæse eller lytte inden du skal se filmen i biografen. Tjek nedenfor.

Læs anmeldelse af bogen på Litteratursiden.dk.

Materialer