Mirakelmanden af Julie Hastrup

Drabsefterforsker Rebecca Holm er sygemeldt efter et voldsomt overfald. Hun keder sig og tager derfor på besøg hos sin svenske kæreste Niclas Lundell i Stockholm. Hun ved ikke meget om Niclas fortid, ud over at han har mistet sin hustru, journalisten Magdalena. Niclas tror ikke på, at hustruen døde en naturlig død og driver sin egen efterforskning, som han under ingen omstændigheder vil delagtiggøre hende i. Rebeccas medfødte nysgerrighed bringer hende dog tættere på mysterierne omkring Magdalena og hendes ufødte barns død – og tættere på den sag om forsvundne personer, som Magdalena arbejdede på i det skjulte.

Rebecca fortsætter den efterforskning, som Magdalena påbegyndte sammen med en anden journalist. Også den journalist er død, idet han begik selvmord, dagen før Magdalena døde. Omdrejningspunktet for de forsvundne personer er værestedet Gøgereden, der ligger på en lille ø i den finske skærgård. Gøgereden er en institution for psykisk syge, hvor de kan komme og gå uden at blive registreret. Det viser sig, at flere at de forsvundne personer har været udsat for grusomme behandlinger, og flere spor peger i retning af en person, der omtales som Mirakelmanden. Nogle af sporene peger også tilbage til et børnehjem i Turku, der brændte ned i 1970-erne. Rebecca bliver mere og mere overbevist om, at Magdalenas død hænger sammen med jagten på Mirakelmanden, men Niclas har bidt sig fast i sin egen teori.

Julie Hastrup tager i denne roman fat i et af de mest omdiskuterede emner indenfor psykiatrien, nemlig medicinering. Er det overhovedet muligt at behandle psykisk syge helt uden brug af medicin? Og er det i særlige tilfælde acceptabelt at udsætte psykiske syge for eksperimentel behandling uden deres accept? Julie Hastrup sætter også fokus på det moralske dilemma hævn. I moderne lovgivning opererer vi ikke med hævn, heller ikke som straf, og alligevel er hævn en indgroet følelse i mennesket. Øje for øje, tand for tand. Da Rebecca konfronterer Niclas med, at hans jagt på den formodede gerningsmand er blevet et personligt projekt for ham, at det er hævn mere end ønsket om at stoppe en grov kriminel, indrømmer han, at det er hævnen, der er det vigtigste. Det er ganske tankevækkende, at vi indenfor krimiens præmisser accepterer hævn, mens vi (næsten)aldrig ville gøre det i det virkelig liv.

Julie Hastrup har igen skruet en effektiv krimi sammen. Det er en rigtig pageturner, hvor spændingen holder til allersidste side, og hvor slutningen rummer et element af overraskelse. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om navnet Gøgereden til et værested for psykiske syge. Der ligger ligesom en humoristisk og ironisk distance i navnet, men de personer, der arbejder i og omkring Gøgereden, udviser hverken humor eller ironi.

Man må håbe for Rebecca Holm, at hendes hoved kan blive ved at tåle alle de knubs, hun får, for hun skulle gerne være klar til næste bind. ’Mirakelmanden’ er nummer seks i serien, og den slutter, så man ikke er det mindste i tvivl om, at der kommer en nummer syv. Den vil jeg glæde mig til.

Anmeldt af Anne Klara Bæhr, Albertslund bibliotek