”Provinsbøsser er gud”

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet er en digtsamling, et manifest og en skarp samfundskritik. Værket indeholder et klasseperspektiv og et queerperspektiv, som sjældent ses blandet sammen. Bech tager udgangspunkt i sin egen opvækst i Horsens med en enlig mor og mangel på penge og ressourcer. Som kontrast bor han nu i København med sin kæreste og har en intellektuel og social kapacitet, der sætter barndommen i perspektiv. Dette efterlader ham med en indsigt i, hvor stor en belastning han har været under som ung, homoseksuel i forstaden.

Poesiens slagkraft

Allerede fra forfatterbeskrivelsen i bogens omslag, hvor Bech beskriver sig selv som ’lykkelig’, ’kvabset’, ’rasende’, ’skuffet’, findes en rebelskhed overfor konventioner. Bogen er dedikeret ’til klassekampen’ og sammen med titlen, Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, sættes tonen an til et værk, der ikke skyr nogen sandheder. Når jeg læser, mindes jeg igen om, hvorfor poesi i højere grad end prosa har været de undertryktes udtryksform. De uopfordrede linjebrud og den skarpe tone skaber en vitalitet, en insisteren, som får en til at lytte og forstå den vrede, der er drivkraften bag det hele. Bech skriver hverken kringlet eller overdrevet intellektuelt. Det ’provinsielle’ sprog og anekdotiske indhold er vigtigt for at bibeholde en bred tilgængelighed. Når der skrives om familieforhold eller studieture kan de fleste genkende sig selv i den virkelighed, der portrætteres, og især det lavkulturelle får sin plads i rampelyset.

“min mor får en tatovering / regnbuen symboliserer hendes ældste søn som er homo / lystfiskeren hendes yngste søn som elsker at fiske / fiskesnøren som er viklet ind i et evighedstegn / giver sig selv / og så påstår hun / min mor kraftedeme / at hun ikke fatter klassisk kunst / hvor alting betyder noget / andet”

En homoseksuel utopi

De magtstrukturer og problematikker, Glenn mødte i skolegården som barn, gentages i voksenlivet, og traumerne præger hans måde være i verden på. Han spejler sig i og misunder sin kæreste, der er vokset op i veljusterede omgivelser, hvor han selv som voksen står tilbage med internaliseret selvhad og en evig uro. Deres sanseapparater er helt forskellige. Kæresten imponerer med viden om forskellen mellem et drivhus og et orangeri og egetræer og bøgetræer. I stedet har Glenns alarmberedskab kun været indstillet efter mistillidsvækkende tonefald og stemningsskift. Det er en evne at sænke paraderne, slukke alarmklokkerne og lade verden trænge ind, og denne evne er Glenn fremmed. Hvis det var muligt, skriver han, ville han bo i et samfund kun med homoseksuelle. Uanset hvor ringe kår der var, ville fraværet af angst og påpasselighed være en forbedring og selv, hvis han skulle henrettes, ville det være en trøst at bødlen var homoseksuel.

“på SoMe lægges portrættet op på avisens profilside / jeg ses forfra / med hovedet på min mors skulder / i et kram / og håret dingler løst / så det faktisk er vanskeligt at afkode mit køn / jeg bliver flov / jeg tænker, hvad fuck er det jeg ligner / jeg tænker, undskyld / jeg forstår godt, at I ikke gider / like det her billede / kære borger i denne mellemstore danske by / det var ikke meningen af genere jer”

Bech kritiserer de mest magthavende i samfundet, men også de sociale bevægelser, der på papiret skulle kæmpe imod undertrykkelsen af de marginaliserede. Den kultur for social retfærdighed, der er mest prominent i Danmark, er også styret af de mest privilegerede. Hvor feminismediskursen taler for frigørelse, udelukker den typisk de, der ikke har ressourcerne eller baggrunden til at være sprogligt eller udtryksmæssigt med på noderne. Der findes helt andre muligheder for identitetsmæssigt udtryk i storbyen end i provinsen, både sprogligt og i forhold til opførsel eller beklædning, og om man er ”woke” eller ej, handler også om, hvorvidt man har midlerne til at være det. Bechs manifest skaber basis for en forsømt klassekamp, som alle har glæde af en konfrontation med – uanset hvor ”oplyst” man tænker, man er.

Anmeldelse af Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – manifest, udgivet på Gyldendal d. 30. september 2022.

Anmeldt af Sophie Gohr Als.