Ritt Bjerregaards erindringer

Af Anonym (ikke efterprøvet)
30.01.23
Ritt Bjerregaard (1941-2023) udgav sine erindringer bestående af i alt fire bind.

I det første bind "Ritt" fortæller hun bl.a. om sin barndom og opvækst på Vesterbro i 1940'ernes og 1950'ernes København, om sin uddannelse til lærer og om indledningen til hendes politiske karriere.

Anden del "Valgt" handler om hendes karriere i dansk politik fra 1970'erne frem til begyndelsen af 1990'erne.

I tredje del "Udenfor" er hun nået til formandsopgøret i Socialdemokratiet, der ændrede hendes position i partiet, samt om hendes arbejde som EU-kommissær i Bruxelles.

Fjerde og sidste bind "Ovenpå" fra 2021 tager afsæt i møder med venner, politiske kollegaer og modstandere, og her fortæller hun også om perioden som overborgmester i København. 

Ritt Bjerregaard var også forfatter og medforfatter til en lang række andre bøger. De afspejler primær hendes politiske engagement, men hun har også skrevet bøger om sine fritidsinteresser.

Herunder ses de titler af Ritt Bjerregaard, som biblioteket har i sin samling. 

Oprindeligt skrevet af Lolland Bibliotekerne / redigeret af Lene Frandsen Aarhus Bibliotekerne

Materialer