Rud af Kamilla Hega Holst
RUD er en usædvanlig flot bog, men er på ingen måde feelgood litteratur. Det fascinerende omslag leder både tankerne hen på kroppens linjer og blodårer og på rødder og stier i den plantage, hvor en fraskilt kvinde og hendes to børn opholder sig i et sommerhus, tæt på havet. Netop her i Asserbo plantage forsvinder Kaisas teenagesøn Malte, dagen før børnene skal hentes af deres far. De foruroligende illustrationer i bogen er en gengivelse af de spor, Malte har efterladt: En stor, dyster collage med billeder, kort, tekster og linjer, som Kaisa finder, da hun om natten bryder ind i Maltes anneks og overvældes af ildelugtende rester både fra naturen og fra drengens krop.
Kaisa finder flere og flere gådefulde og skæmmende spor i annekset: RUD, som der står skrevet med grønt på collagen, er et af dem og peger nok med Maltes fejlstavning på ROD, som forener menneske og natur, et af temaerne i romanen. Centralt står også citater fra 'Dværgen' af Pär Lagerkvist, der handler om ondskab og legens uhyggelige væsen. Flere spor henviser til filosofi og til leg og spil, som har været familiens omdrejningspunkt på godt og ondt, og det bliver mere og mere åbenbart at denne forsvinden også er en fatal leg.
Tidligt næste morgen ankommer Kaisas eksmand, den højt profilerede læge Simon. De finder Maltes kort med punkter i plantagen, der indgår i det velkomponerende plot. De begiver sig ud i landskabet, samtidig med at Kaisas erindringer om deres betændte kærlighedsforhold fylder mere og mere i romanen. Deres forhold har været voldsomt påvirket af Simons sygelige jalousi, hvor børnene blev taget som gidsler. Nok har magtkampen og Kaisas rolle i forholdet som psykisk ustabil femme fatale været en del af deres heftige seksuelle spil helt fra starten, men den blev også brugt i Simons magt over Kaisa, ikke mindst i forhold til at hun mistede forældremyndigheden over børnene ved skilsmissen. Man fristes til at tænke, om Kaisas indlæggelser og diagnoser har været mandens værk. Det har måske været en måde at tøjle hende på!
Ligesom en hyppig leg i familien var at gætte om en historie var sand eller falsk, er man som læser i hvert fald et stykke af vejen i tvivl om, hvad der er fakta og hvad der er opspind i forholdet mellem Kaisa og Simon. Og måske er det i højere grad et både-og end et enten-eller. Der er ikke så lidt "Das Unheimliche" over stemningen i romanen, altså en dobbelthed af noget kendt og noget fremmed, som Freud definerer det, og det klæder den ualmindelig godt!
Sproget i RUD er direkte, råt og rapporterende, og replikkerne er helt enkle, nærmest filmiske, skåret ind til benet. Kamilla Hega Holst er eminent til at skrive om det grænseløse begær og om sindets mørke og destruktive kræfter, samtidig med at hun mestrer at opbygge suspense, og det gør romanen til lidt af en psykologisk gyser. En særdeles velskrevet en af slagsen, vel at mærke. Som læser pirres man af illustrationerne og begynder selv at lede efter spor og linjer på kryds og tværs og indgår dermed i romanens univers med at finde vej og fare vild på flere planer.
Bogen berører på subtil vis flere tabuer ligesom forfatterens tre tidligere romaner. RUD kredser især om det uregerlige begær og det voldelige kærlighedsforhold, og ligesom i Hega Holsts forrige roman På Træk stiller den skarpt på en mor, der tilsyneladende har svært ved at håndtere moderrollen. I både RUD og 'PåTræk' sker forløsningen gennem det grumme og (selv)destruktionen ligesom navnet Kaisa minder om hovedpersonens navn Kaya i 'På Træk'. Begge navne spiller på ligheden til forfatterens eget navn, og således lægges der også drilsk spor ud til læseren. Kamilla Hega Holst har en helt særlig rå stemme og viser med denne veldrejede, psykologiske gyser nye sider af sit originale forfattertalent.
Anmeldt af Lise Vandborg, Litteratursiden