Thomas Korsgaard vinder De Gyldne Laurbær
Man skulle nok have været der er den tredje og sidste roman i Thomas Korsgaards delvist selvbiografiske romantrilogi. Trilogien fortælles gennem karakteren Tue, der vokser op i landsbyen Nørre Ørum med vold, vilde hunde og dyrelig på gårdspladsen. I tredje bind forsøger 17-årige Tue at finde fodfæste i København. Ved at blande det realistiske og det groteske kredser bogen om, hvordan Tue må hutle sig igennem tilværelsen og spinder et net af hvide løgne.
I denne måned bliver hvert et ord og hver en side af Man skulle nok have været der også diskuteret i DR Romanklubben. Romanen er nemlig nomineret til DR Romanprisen 2022.
De Gyldne Laurbær
De Gyldne Laurbær uddeles af foreningen De Gyldne Laurbær og er blevet uddelt siden 1949. Prisen uddeles en gang årligt baseret på en afstemning fra samtlige danske boghandlere i januar, og gået til forfattere som Karen Blixen, Christian Jungersen, Inger Christensen og Kim Leine. Sidste år gik De Gyldne Laurbær til Stine Pilgaard.