Syng dig glad til fællessang
Syng sammen på Dokk1 (gratis)
Kom til fællessang med Sangkraft Aarhus den 18. april kl. 11.00. I anledning af genforeningsåret skal vi synge sange med temaet Hjemkomst og Hjemstavn.
Syng dig glad i Skødstrup (gratis)
Er du også vild med højskolesange? Så kom til fællessang på Skødstrup Kombi-bibliotek den 24/2 og 23/3 kl. 18.30. Fællessangen akkompagneres af den lokale organist Torben Holm Christensen.
Fællessang i Risskov (gratis)
Kom og del din glæde ved at synge med andre på Risskov bibliotek den 2/3, 30/3 og 4/5 kl. 19.00. Til fællessangen spiller vores huspianist både dine ønsker og sange, som er udvalgt på forhånd.
Fællessang med klimatosser på Dokk1 (gratis)
Kom til fællessang med Bedsteforældrenes Klimaaktion den 20/2 kl. 16.30. Vi skal synge 10 klimasange og indimellem fortæller vi om baggrunden for sangene.
Fyraftenssang i Gellerup (gratis)
Kom og få en sang (og kaffe & kage!) med på vejen, inden du smutter hjem fra arbejde den 25/3. Organisten fra Gellerup kirke og hans trofaste sangere spiller op til fællessang i biblioteket.
Maratonsang Aarhus (gratis)
Vi dykker ned i Højskolesangbogen og synger sammen fra 8.15-21.45 den 19/6 på Dokk1. Højskolelærere, forstandere og musikere præsenterer udvalgte højskolesange og nogle af landets dygtigste pianister spiller.
Højskolesang for de mindste (gratis)
Syng med dit barn når Testrup Højskole inviterer til en særlig sangtime, hvor vi deler sangglæden med de helt små børn fra 0-3 år. Arrangementet foregår på Dokk1 en gang om måneden.
Hvor og hvornår
Du kan finde flere detaljer om alle arrangementerne her:
Fællessang på Aarhus bibliotekerne