Lattergas hitter blandt de unge

Det er efterhånden ikke til at komme uden om tomme lattergaspatroner, når man bevæger sig rundt i de danske byer. Alene i Aarhus har kommunen fundet 3-4 gange flere patroner end sidste år, og især i weekenderne er forbruget tilsyneladende eksploderet blandt nattelivets unge.

Ikke helt ufarligt
Dinitrogenoxid eller lattergas kender de fleste fra tandlægen, men gassen bruges også til bl.a. flødeskumschiffoner og er derfor blevet både nemme og billige at få fingrene i. Selve rusen minder om at blive fuld af alkohol, men det er dog ikke helt ufarligt at indtage lattergassen. Gassen virker nemlig hæmmende på centralnervesystemet og kan derfor forårsage akutte skader på nerver og lever – især hvis gassen kombineres med alkohol. Dette kan mærkes hos Hovedstadens akuttelefon og Giftlinjen, der modtager markant flere henvendelser ang. problemer som følge af lattergasindtag.

En historisk rus
Den første lattergasrus fandt sted i 1799 på et universitetsinstitut uden for Bristol i England, hvor den unge forsker Humphry Davy besluttede sig for selv at teste gassens effekter. 1790ernes var Bristol et hotspot for en del litterære personligheder, og det blev efterfølgende populært for forfattere og digtere at besøge instituttet for at opleve lattergassens effekt på egen krop. Digteren Robert Southey var blandt de nysgerrige litterater, og efter at have prøvet den nye rus beskrev han, hvordan det ”fik ham til at grine og kildre i hver en tå og fingerspids”.

Først fra 1840 blev gassen anvendt i forbindelse med tandlægeindgreb, og siden er den ligeledes blevet brugt på fødegange og i forbindelse med mindre indgreb.

Hvis du vil læse endnu mere om gassen og historien bag, kan du kaste dig over disse digitale artikler og bøger.